Kvinde løber - kigger på dit løbeur
© iStock

Så ofte bør du i virkeligheden løbe

Det er ikke helt lige meget, hvor ofte du hopper i løbeskoene, hvis du gerne vil have noget ud af din træning. Se bare her!

5. februar 2017 af Anja Bruneskjold

Hvor mange gange om ugen løber du? Måske tænker du slet ikke over, at den ekstra løbetur faktisk kan gøre underværker for din træning.

Undersøgelser viser, at du skal dyrke motion to til tre gange om ugen for at opnå en egentlig virkning og få noget ud af træningen. Men det afhænger i virkeligheden af mange ting; din tid, dit liv osv.

Hvis du følger kravene om en halv times motion om dagen, lyder det rimeligt at træne minimum to gange om ugen derudover. Blot 30 minutter af gangen, hvor pulsen kommer i vejret og vejrtrækningen i den grad kommer på prøve.

Hvis du gerne vil forlænge livet OG undgå diverse sygdomme, er det derimod en god idé at dyrke motion hver eneste dag - få pulsen helt op. Du behøver ikke at løbe en tur hver eneste dag. Svømning eller yoga er fx lige så godt. Det vigtige er, at du får pulsen op.

Derudover bør du faktisk tænke over, om en løbetur mere end tre gange om ugen, kan holde dig fra skader og andre gener. Som regel er tre, når vi taler om, hvor mange gange om ugen, du bør løbe, nemlig det magiske tal. Og det gælder altså særligt, hvis du vil se resultater i forbindelse med din træning og samtidig minimere din risiko for skader.

Find dit løbeprogram her.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...