Plogging – Kvinde samler affald op.
Plogging

Når du plogger, får du automatisk flettet lidt styrketræning ind på løberuten.

© iStock

Plogging redder både miljøet og formen

Du er super trendy, hvis du snupper en skraldepose med på din næste løbetur. Fænomenet plogging breder sig verden over og går i al sin enkelhed ud på at samle affald, mens du løber.

3. april 2018 af Jeanette Linder

Som løber kommer du vidt omkring i byen og naturen, så hvorfor ikke udnytte muligheden for også at gøre noget godt for miljøet? Det er tanken bag den seneste fitnesstrend fra Sverige, som kaldes plogging og i al sin enkelhed går ud på at samle affald undervejs på løberuten.

Jep, den er god nok. Verden over drøner løbeentusiaster nu rundt med fyldte skraldeposer, tomme plastflasker og småskrald i lommerne, og søger man på plogging på de sociale medier er der tydeligvis stor begejstring for konceptet med at kombinere træning og miljøbevidsthed. 

Squat og skidt i smuk kombi

Navnet plogging er en kombination af jogging og det svenske “plocka upp”, som betyder at samle op. Og ud over den rare følelse af at rydde op i naturen giver den nye trend dig også alle tiders mulighed for at få endnu mere ud af løbeturen. Tænk bare på alle de squats, du kan lave, når du alligevel skal bukke dig efter skidt og skrald. 

Faktisk bliver din krop udfordret på mange fronter, hvis du går all-in efter affald i alle afkroge af naturen og bøjer og strækker dig på livet løs. Du få endda flettet intervaltræning helt naturligt ind, hvis du sørger for at sætte lidt ekstra tempo på mellem skraldeposterne.

Er du frisk på en omgang plogging, er det eneste, du skal bruge, en affaldssæk og eventuelt et par plastikhandsker, hvis du til den sarte side. Undervejs kan du smide affaldet i de nærmeste skraldespande, og er der ikke mange af dem, kan du glæde dig over at få ekstra armtræning, når du nærmer dig slutspurten med en fyldt sæk over skulderen.  


Plogging på Instagram

Plogging spreder sig over hele verden. Her er en stribe plogging-post fra Instagram - du kan tjekke de seneste Instagram-post med #plogging  her

Et opslag delt af Plogga (@plogga) den

Et opslag delt af mydirtysofia (@mydirtysofia) den

Et opslag delt af Tara (@mn_lakegirl) den

Et opslag delt af Napoli Running (@napolirunning) den

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte spiser du kød?


I FORM anbefaler