Kvinde sveder efter intervaller

Intervaller er vejen frem, hvis du vil holde dig ung, viser et studie. 

© iStock

Træn dig yngre med intervaller

Når du giver den fuld gas med intervaller i løbet af din træning, kan du se frem til en markant længere levetid, siger forskere.

7. juni 2017 af Jeanette Linder

Det kommer nok ikke bag på nogen, at motion er sundt for kroppen, men ifølge et studie kan du med en helt bestemt type træning forbedre din levetid markant. Lyder det tillokkende, er det intervaltræning, du skal kaste dig over. Ifølge forskerne bremser det nemlig nogle af de negative effekter i kroppen, som kommer med alderen.

Mere præcist gælder det om at dele sin træning op i intervaller, hvor du i korte perioder ad gangen giver den fuld gas. Fx kan du på løbeturen skiftes mellem at sprinte alt, hvad du kan i 20 sekunder - og så lunte i 60 sekunder bagefter. Eller du kan droppe uret og blot give den gas fra én lygtepæl til en anden og så gå mellem de næste to lygtepæle, før du igen sprinter.

Træner du intervaller regelmæssigt, vil det sætte gang i flere sunde processer, som holder kroppen ung, siger forskerne. Blandt andet forbedrer det din insulinfølsomhed, så du har mindre risiko for diabetes. Desuden styrker det dine cellers kraftværk, de såkaldte mitokondrier, som hjælper cellerne til at skabe energi. Dette er med til at modvirke nogle af de aldersrelaterede ændringer, der sker i cellerne.

Effekten af intervaltræningen viser sig i studiet at være ret stor, så der er altså rigtig god grund til at skifte fra det moderate tempo til sprint for fuld hammer.

Kilde: Cell Metabolism

I FORM klæder dig på til løbeturen

Lige nu kan du få en super praktisk og elegant løbejakke fra Active Fit sammen med I FORM.

Løbejakken er skræddersyet til at give dig de bedste forudsætninger for, at du kan yde dit bedste under træningen uafhængigt af vejr og vind.

Få den lækre løbejakke sammen med en masse inspiration, tips og sunde opskrifter fra I FORM. Du sparer over 700 kr!
>>Se det supergode tilbud lige her.<<

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...