Og få mere ud af løbeturen

Mikro-intervaller giver succes

Træn ultrakort og løb hurtigere.

1. juni 2010 af I FORM

Vil du se dig selv drøne af sted på dine fremtidige løbeture, så glæd dig over, at forskning viser, at du kan blive markant hurtigere med en tidsmæssigt meget lille indsats.

Den danske forsker Jens Bangsbo har stået for et studie, der viser, at løbeture, hvor du snupper 6-12 intervaller a 30 sekunders varighed, er nok til at gøre dig hurtigere end nogensinde.

Du behøver altså kun at spurte i maks. seks minutter for at opnå den gode form, der gør dig klart bedre til at løbe både korte og lange distancer.

Efter blot 6-9 ugers træning havde testløberne i gennemsnit forbedret deres 10-kmtid med ét minut fra 37,3 til 36,3 minutter. Derudover satte seks af løberne ny personlig rekord, selv om de havde trænet i mere end fire år.

Det mest imponerende resultat var en løber, som forbedrede sin tid med mere end to minutter fra 37,5 til 35,4 min. på 10 km.

Løberne løb samtidig 36 pct. hurtigere på en tominutters test og 7 pct. Hurtigere under en 30-sekunders sprint.

Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at det er vanskeligt at blive så meget hurtigere med nogen anden form for træning. Ifølge professor Jens Bangsbo skyldes de flotte resultater blandt andet, at testpersonerne efter de hårde ugers træning langsommere hobede kalium op i musklerne, og det gør det muligt at løbe hurtigere og længere.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...