Spørgsmål om halvmaraton

Få svar på alle dine spørgsmål omkring halvmaratondistancen.

1. januar 2012 af I FORM

Skal jeg lægge hurtigere ud end jeg plejer og håbe på at løbsfornemmelsen kan bære mig igennem?

Nej, det vil være en uheldig strategi, hvis målet er at gennemføre i fin stil. Halvmaratonen er så lang, at man kan gå ned med et brag, hvis man lægger for hårdt ud fra start. I stedet for at spurte fra start, kan du med fordel disponere dit løb, så du lægger ud i det langdistancetempo, som du har øvet dig i at holde, på dine lange træningsture. Når du er halvvejs igennem løbet mærker du efter, og føler du overskud til det, kan du på dette tidspunkt begynde at skrue farten i vejret. Det vil være fremragende, hvis du løber hurtigere fra kilometer 10-20, end du løb fra kilometer 0-10. Den sidste kilometer ind til mål giver du den selvfølgelig maksimal gas.

Hvordan drikker man i væskedepoterne. Drikker man, mens man løber? Eller skal man stoppe op?

Løber du for at få en god tid er det uhensigtsmæssigt at stoppe op i depoterne. Øv dig hellere i at snuppe et par bægre, som du skyller ned i små slurke, mens du ufortrødent løber derudaf. Har du ikke øvet dig i at drikke under løb, så er det vigtigt, at du går forsigtigt til værks i konkurrencen.

Det kan være en god ide, at du bevidst stopper op eller går, mens du drikker 1-2 bægre. På den måde får du mest mulig væske indenbords og letter optagelsen. Særligt hvis tiden er sekundær vil jeg varmt anbefale dig at stoppe op i depoterne. Det gør det meget lettere at få drikkene skyllet ned. Samtidig får benene en lille pause, og hjernen lejlighed til at samle sig om den næste etape af løbet. Vælg desuden sikre løsninger, i form af vand og lidt energidrik, og eventuelt en halv banan i ny og næ.

Jeg døjer med lidt ømhed i foden – skal jeg stille op alligevel?

Du bør ikke stille op, hvis der er den mindste risiko for at din deltagelse vil forværre skadens omfang. Det kan dog være svært at afgøre, ligesom det er meget forskelligt, hvor forsigtigt man gebærder sig, når småskader melder sig. Helt generelt gælder dog, at hvis ømheden er vedvarende når du løber, og kraftigere, når løbeturen er overstået, så er omfanget af en karakter, der dikterer pause fra løbetræningen. Er der derimod tale om en ømhed, der forsvinder når først kroppen er blevet varm, og som ikke forværres af træningen, er risikoen ved at deltage i halvmaratonen relativt beskeden.

Møder man muren i et halvmaratonløb?

Ikke nødvendigvis. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan ske, at du rammer ind i den legendariske krise, hvor den fysiske og psykiske udmattelse begynder at være så stor, at der virkelig skal graves dybt for at hente de skjulte reserver frem. Risikoen er særlig stor, hvis du forsømmer at spise fornuftigt forud for løbet, stiller op uden at være i tilstrækkelig god form, eller slet og ret giver den alt for meget gas de første 15-18 km af løbet.

Jeg har kun løbet få ture i mine nye løbesko – skal jeg løbe i dem eller i de gamle udslidte?

Uha, den er svær. Hvis dine gamle sko er ved at være færdige, men dog ikke mere, end at du stadig har det fint med at løbe i dem, vil jeg nok anbefale, at det er dem du vælger. Det kommer dog også an på, hvor meget du kan nå at løbe i dine nye sko. Tre til fire ture, hvor du på den længste når ud på 12-15 km, uden at opleve det mindste problem, er nok til at løbe dem til. Og i givet fald er det selvfølgelig dem, der er det bedste valg. Fordelen er nemlig, at støddæmpningen og støtten typisk vil være markant bedre, end i de brugte gamle sko.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...