Pink løbesko i skov
© Colourbox

Så lidt skal du gå for at tabe dig

Er du typen, der afskyr løbeture og fitnesscentre? Så er det her lige noget for dig.

16. september 2016 af Anja Bruneskjold

Din kost spiller naturligvis en vigtig rolle, når du vil tabe dig. Det nytter nemlig ikke noget, at du bruger oceaner af tid på at træne, hvis du bliver ved med at indtage flere kalorier, end du forbrænder.

Hvis du har styr på kosten, men stadig mangler det allersidste for at komme af med de overflødige kilo, så behøver du ikke nødvendigvis at hoppe i løbeskoene (selvom vi selvfølgelig ALTID anbefaler en løbetur, så pulsen kommer helt i vejret!)

Studier viser nemlig, at kvinder, der power-walker tre gange om ugen i 30 minutter ad gangen, og derudover har to restituerings-gåture på samme uge, har seks gange mere succes med at tabe fedt på maven, end de, der blot slentrer fem gange om ugen. Du skal altså blot sætte tempo på tre af dine gåture.

Så hurtigt bør du gå

Hvis ikke, du decideret måler din fart, kan du prøve at gå efter denne huskeregel: på en skala fra 1-10 (hvor 10 er det højeste) skal din indsats og fart ligge på omkring 8. Du skal altså virkelig gå hurtigt – men uden at løbe. Hvis du kan føre en samtale på mere end 3-4 ord ad gangen, går du umiddelbart ikke hurtigt nok.

HUSK! Det er vigtigt, du fokuserer på din vejrtrækning, så du kan holde tempoet i alle 30 minutter. Sørg også for at bevæge dine arme, mens du går – armene kan nemlig udgøre helt op til 20% af din træning.

Hvis du kan holde tempoet og samtidig sørge for at aktivere armene, mens du går, kan du faktisk forbrænde næsten 300 kalorier på 30 minutter.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...