Dans gør dig glad

Jo mere du giver dig hen til musikken, desto mere forbrænder du.

© Jakob Helbig

5 myter om dans

Dans er genial for både krop og sind. Desværre afholder uvidenhed og skeptisk mange fra at danse. Det vil vi sætte en stopper for, og derfor gør vi her op med 5 udbredte myter om dans.

18. september 2017 af Maria Albøg Jespersen

5 skeptiske spørgsmål og svar om dans

1. Er dans kun for unge kvinder?

Mange har en forestilling om, at det kun er unge kvinder, der går til dans, men det er slet ikke rigtigt. Gennemsnitsalderen til fitnessdans ligger typisk mellem 30 og 60 år, men der er ingen nedre eller øvre aldersgrænse for at kunne danse.

Dans er for alle!

2. Er dans overhovedet rigtig træning?

Det er faktisk overraskende god motion. Dine ben, hofter, mave og arme er i konstant bevægelse, og samtidig aktiverer du mange lag inden i dig. Når du vrikker med hofterne, bruger du fx både mave og ryg, og de indre muskler aktiveres også. Dans er meget mere tredimensionelt end meget anden træning.

3. Bliver jeg ikke bare til grin?

Det er helt normalt at føle sådan, hvis du aldrig har danset før, men det skal endelig ikke afholde dig fra at møde op. Tit vil du nemlig opdage, at der også er mange andre, som kokser i trinnene. Lad dig derfor ikke slå ud, hvis du ikke kan trinnene efter én time.

4. Er dans kun for veltrænede kvinder?

Det kræver ingen særlige forudsætninger at gå til fitnessdans. Det vigtigste er, at du har et åbent sind og giver dig hen til musikken og bevægelserne. Er der nogle af trinnene, du af den ene eller den anden grund ikke kan lave, så lav dine egne bevægelser. Koncentrér dig om dig selv, og glem de andre deltagere.

5. Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig kejtet?

For mange kan det virke grænseoverskridende at ryste med bagen eller køre hænderne ned langs kroppen i samvær med andre. Men prøv bare at gøre det på din egen måde, og grin lidt imens. Mind også dig selv om, at du på ingen måde kan være for meget.

Kvinder danser hos Mie Moltke

Disse skønne fotos er taget i Mie Moltkes dansestudie SoulHouse, men du kan gå til dans i fitnesscentre landet over.

© Jakob Helbig

Drop alle undskyldningerne og dans dig glad

6 fantastiske ting, du får af dans

  • Du forbedrer din balance og smidighed i forskellige typer bevægelser.
  • Du får brugt hele kroppen. Det styrker din bevægelighed og dine led.
  • Dans udfordrer din hjerne, fordi du skal koordinere arme og ben i forskellige bevægelser på samme tid.
  • Du får smil på læben og fyldes med livsglæde.
  • Du får pulsen op og gang i kredsløbet.
  • Du bærer din egen vægt. Det styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...