Crossfit for begyndere

Kom godt i gang med Crossfit, den hotteste form for træning lige nu.

26. februar 2013 af I FORM

Alle taler om CrossFit, og det er med god grund. Træningen er nemlig lige så effektiv, som den er hård.

Når du møder op til en CrossFit time, ved du ikke hvad dagens træning, også kaldet WOD (Workout of the day), vil indebære.

Der er altså stor variation i øvelserne, hvilket betyder, at du bliver konstant udfordret uanset niveau.

Træningen består typisk af kredsløbstræning og/eller kropsvægtøvelser som armhævninger eller pushups samt øvelser med vægte. Det handler om at udføre øvelserne korrekt og så hurtigt som muligt eller med så meget vægt på som muligt indenfor 12-15 minutter.

Du tænker måske, at 12-15 minutter virker som kort tid, men det er netop her, hemmeligheden ligger, da du træner med meget høj intensitet, og intensitet er lig med resultater.

CrossFit er for alle

CrossFit er fantastisk træning for alle - uanset niveau. I mange klubber træner folk på 16 og 70 år side om side. Det kan de, fordi alle øvelserne kan tilpasses den enkeltes niveau. På samme måde støtter og motiverer CrossFitterne hinanden i klubberne. Du kan altså føle dig velkommen fra din første træningsdag.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...