© iStock

Undgå de typiske fejl: Sådan får du et sundt indeklima

Du sørger sikkert for at træffe det sunde valg, når det kommer til mad og motion – men hvad med indeklimaet derhjemme?

13. november 2017 af kommerciel redaktion for Electrolux

Kvaliteten af den luft, vi indånder er super vigtig for vores generelle velbefindende. Især her om vinteren tilbringer vi mere tid indendørs – og hvis du undgår de mest almindelige fejl, kan du let få en renere og sundere luft i hjemmet.

1. Udluftning

Det simpleste råd til et godt indeklima er - luft ud! Vi ved det godt, men mange af os glemmer det alligevel. Især her om vinteren kniber det med at få luftet ud de anbefalede 5-10 minutter ad gangen, flere gange om dagen.

Husk, at det ikke er nok blot at åbne døren eller et enkelt vindue. For en effektiv udluftning skal du lave gennemtræk. Husk at slukke for radiatorerne, når du lufter ud - og start dem op igen gradvist. 

Gør det til en god vane at lufte ud om morgenen, når du kommer hjem fra arbejde og gerne inden du går i seng. 

2. Støvsugning

Det giver næsten sig selv, at rengøring er en forudsætning for et sundt indeklima. Men mange af os vil hellere bruge tiden på noget andet end at gøre rent. Der er hjælp at hente, hvis du har den rigtige støvsuger, som gør rengøringen lettere.

Den bedste støvsuger er den, du altid lige har ved hånden. Derfor kan du med fordel gå efter en ledningsfri model med kombineret håndstøvsuger. Så er det let for dig lige at køre en tur hen over gulvet efter aftensmaden og bruge håndstøvsugeren i sofaen og på overfladerne, der trænger til en kærlig hånd i løbet af dagen. Det er især smart, hvis du har husdyr eller børn – eller så heldig at have begge.

Med den ledningsfri Ergorapido fra Electrolux har du altid støvsugeren lige ved hånden. Du behøver heller ikke at tænke på at skulle flytte møblerne, før du går i gang, fordi støvsugeren er meget fleksibel og kommer let rundt om og ind under alle møblerne. Der er endda lys i mundstykket, så det bliver ekstra let at spotte støv og skidt.

Ergorapido fra Electrolux har indbygget udtagelig håndstøvsuger, som giver ekstra frihed til at støvsuge over gulvhøjde, så det er let lige at klare rengøringen i hjemmet efter fx maden. 

3. Temperaturen

Det virker måske fjollet, at have varme på, hvis du har rum derhjemme, som du ikke bruger ret meget. Men når det kommer til et sundt indeklima, er det vigtigt at holde en ens temperatur i alle dine rum.

I et koldt rum kommer der nemlig kondens på de kolde overflader, og det fugtige miljø giver gode betingelser for fx skimmel. 

Kan du godt lide at holde soveværelset koldt, fordi det giver dig en bedre søvn? Du behøver ikke skrue meget op for radiatoren, men prøv i stedet at holde døren ind til soveværelset åben, så lidt luft fra de andre rum i huset kan sive ind - og fugten, som du selv er med til at lave, når du sover, ud.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...