Kvinder med postes råber
© iStock

To grøntsager, der hjælper dig til at tackle stress

Hvis du spiser en såkaldt præbiotisk kost, fx fra visse grøntsager, virker det afslappende på din krop.

21. august 2017 af Jeanette Linder & Birgitte Muldbjerg

Løg og porrer gør dig stressfri

Stadig flere studier viser, hvor vigtig en sund tarmflora er for dit helbred. Den opnår du bl.a. ved at spise en præbiotisk kost, dvs. en kost fuld af bestemte fibre, der virker som næring for de sunde bakterier i din tarm.

Det er dog ikke kun dit fysiske helbred, der påvirkes, lyder det nu fra forskere. De har fundet ud af, at en præbiotisk kost også kan have en afslappende effekt på kroppen og dermed gøre folk mere robuste over for stress. Den slags kostfibre, der virker præbiotiske, finder du i en række grøntsager såsom porrer, løg og artiskokker.

Forsøget blev lavet på rotter, som fik enten en almindelig diæt eller en præbiotisk diæt. Sidstnævnte viste sig at gøre en positiv forskel, da rotterne både sov bedre og klarede sig bedre i en stresstest, når de havde spist præbiotisk. 

Derfor er præbiotiske fibre sunde for dig

  1. De præbiotiske fibres særlige sammensætning gør, at de kan nå ufordøjede hele vejen ned til tyktarmen.
  2. I tyktarmen fungerer fibrene som en slags madpakke for sunde tarmbakterier. De sunde bakterier nedbryder fibrene og danner nogle sunde fedtsyrer.
  3. De sunde fedtsyrer stimulerer cellerne i tarmens slimhinde, hvilket gavner dit immunforsvar og dit blodsukker. 

Kilde: Frontiers in Behavioral Neuroscience

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...