Stress ned - og få den mave, du drømmer om

Uanset hvor meget du motionerer og spiser fornuftigt, vil din mave aldrig blive rigtig sund, hvis du ikke samtidig stresser ned. Stress er nemlig mavens fjende nr. 1.

26. juni 2015 af I FORM

Det er ikke tilfældigt, at vi snakker om, "at det skal føles rigtigt i maven", når vi skal vælge den eneste ene, skifte job eller tage en anden stor beslutning. Maven er nemlig en rigtig god indikator for, hvordan vi egentlig har det – både i vores liv og hverdag, og når der sker store omvæltninger.

Udsættes vi for negativ stress, får det straks betydning for, hvordan vores mave fungerer. Vi mærker det måske som kvalme, diarré, forstoppelse, opkastning, mavesmerter eller kramper. Eller tænk bare på, hvordan det føles i maven, når vi skal til eksamen eller jobsamtale.

Stress påvirker maven

Når følelserne på den måde kan mærkes i maven, skyldes det, at der i vores tarmsystem er flere nerveender end i noget andet organ i kroppen. Så når noget går os "på nerverne", sker det altså især her.

Grunden til, at stress netop er særlig slemt for mavens funktion, er, at stresstilstanden påvirker det sympatiske nervesystem i hjernen, der reagerer ved at skrue ned for udskillelsen af bugspyt og galde – stoffer, der er helt nødvendige for fordøjelsen. Det resulterer i nedsat fordøjelse og giver øget risiko for udvikling af virus, infektion og svamp i mave-tarmsystemet.

Den negative spiral


Samtidig har de fleste en tendens til at spise uregelmæssigt og usundt, når dagligdagen koger over, og alene den situation er noget skidt for fordøjelsen. Desuden vælger mange, der er havnet i en alt for stresset hverdag, hurtig færdigmad, der typisk er forarbejdet og fiberfattig, så maven ikke får noget at arbejde med – og som følge deraf går i stå.

En anden følge af stress er ofte, at vi dropper alle former for fysisk aktivitet, fordi vi føler os pressede og simpelt hen ikke har tid. Fysisk aktivitet er ellers en af hjørnestenene, når det gælder om at holde maven i orden, fordi motionen sætter gang i tarmenes bevægelser.

Resultatet er en negativ spiral, hvor du får en ringere og ringere fordøjelse, der sammen med stressen dræner dig for energi og gør det svært at overskue, hvordan du skal komme ud af stressen. Men heldigvis er der naturligvis en vej ud. Den går først og fremmest gennem en løsning på de ting, der stresser dig. Har du meget travlt på dit arbejde, må du tale med din chef om en anderledes prioritering af dine arbejdsopgaver.

Gør det så let som muligt

Dernæst gælder det om, at du begynder at tage vare på din krop. Genopbyg din mave med sunde kostvaner, og sørg for at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion. Sunde kostvaner og motion er de vigtigste redskaber til at bekæmpe kronisk stress og de følger, den har for maven.

Men gør det så let for dig selv som muligt, så du ikke bare stresser videre over, at du skal nå at løbe, købe grønsager osv. Vælg en motionsform, som du kan dyrke hvor som helst og når som helst – fx løb eller cykling. Hvad kosten angår, så gælder det om at få den lagt ind i nogle simple, men effektive rammer.

Drop de indviklede opskrifter, og find i stedet frem til nogle sunde, enkle retter, som du kan tilberede uden de store armbevægelser. Det kan godt være, at du spiser den samme aftensmad tre dage i træk, og at frokosten ligner sig selv hele ugen, men det er helt i orden, bare madvarerne er sunde og understøtter din fordøjelse.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...