Kvinde smider papirer på arbejdet

Slutter du arbejdsdagen ordentligt af med en mental øvelse, får du en bedre start på aftenen.

© iStock

Slip arbejdet med tre lette øvelser

Mere skal der faktisk ikke til for at holde fri fra arbejdet.

27. oktober 2017 af Mette Bundgaard & Karen Vedel

Slip tankerne fri efter arbejdet

Fik du nu sendt den der mail afsted, nåede du alle dine deadlines, hvad mente din kollega egentlig med det, hun sagde tidligere? Der er ofte et hav af arbejdsrelaterede tanker, der flyver gennem hovedet, når du har fri fra arbejde. Dog er det vigtigt, at du evner at slippe tankerne helt, når du har fri, hvis du vil undgå at brænde helt ud.

Lær her at finde balancen mellem arbejde og fritid.

Vi har her samlet tre øvelser, der hjælper dig med at slippe alle de arbejdsrelaterede tanker og giver dig energi og overskud til endnu en arbejdsdag i morgen.

1. Lav en liste

Brug det sidste kvarter af arbejdsdagen på at skrive en liste med de ting, du har lavet i dag, og hvad du skal i morgen. Nederst skriver du: “Jeg er færdig for i dag.”

2. Lav en sanseøvelse

Saml højre tommel-, pege- og langfinger, og bevæg dem blidt mod hinanden. Læg mærke til følelsen. Begynd nu samtidig at bevæge tæerne på venstre fod. Til sidst retter du fokus mod åndedrættet, så du koncentrerer dig om alle tre steder på én gang. Den bevidste fokusering gør det næsten umuligt samtidig at tænke (på job). 

3. Kør en ny rute hjem

Du styrker dit nærvær, når du bliver revet ud af rutinen. Prøv at lægge mærke til det, du kører forbi på en ny vej hjem. Det ryster arbejdstankerne ud.

Kvinde trækker cyklen i efterårs-skov

Når du kører hjem fra job, kan du med fordel vælge en omvej, der giver dig tid til at slippe tankerne. 

© iStock

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...