Vred business woman, stress
© Colourbox

Hvis du er svært stresset

Stress er desværre knap så iøjnefaldende som et ben i gips, og derfor er det vigtigt, at du selv er opmærksom. Tjek her, om du er alvorligt stresset, og hvad du kan gøre for at sætte ind i tide?

24. januar 2017 af Jakob Teilmann

Svært stresset 

Stressalarmen lyder, når vi står i situationer, hvor vi er udfordrede. Så sætter det autonome nervesystem i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Hjertet slår hurtigere, og vi bliver bedre til at handle her og nu. Er det forud for en jobsamtale eller en stor præsentation, kan du bruge det positivt, fordi adrenalinen pumper og holder dig på dupperne, så du kan levere et godt stykke arbejde. Men når du er ude på den anden side af præstationen, skal den akutte stress forsvinde igen, så kroppen kan slappe af.

Det er, når den ikke gør det, at vi har balladen. Så slider det konstant høje alarmberedskab på organerne, svækker immunforsvaret og kan føre til sygdom, der i yderste konsekvens kan være livstruende.  

Tjek symptomerne på stress her

  • Du er meget glemsom
  • Du er blevet fraværende
  • Allergi/astma kan fx være forværret
  • Du har uforklarlige smerter i kroppen
  • Du undgår sociale sammenhænge
  • Du indtager flere stimulanser, fx kaffe
  • Du reagerer ofte meget aggressivt
  • Du har problemer med maven
  • Du oplever menstruationsforstyrrelser

Her får du et overblik over, hvor du kan sætte ind

På jobbet

  1. Få ro på
    Du har brug for ro, hvis du er nået hertil, så sørg for at geare så meget ned, det er muligt. Sig pænt nej tak til det, du ikke kan overskue, og tillad dig selv at stemple ud og restituere. Dit alarmberedskab er i rødt, og din krop giver dig signaler om, at den er helt gal, så du har ikke brug for en masse aktivitet.
  2. Drop kaffen efter kl. 15
    Er du i det røde felt, så skær stimulanser som kaffe, cola og energidrikke væk. Stimulanser sætter gang i stresshormo­nerne, og for meget koffein er med til at holde dig i et højt gear, og den bliver i kroppen i lang tid. Prøv med fx urtete eller vand.  

I fritiden

  1. Gå ture
    Naturen forandrer din hjerne og har en positiv effekt på både stress og depression, så gå nogle rolige ture i det fri.
  2. Søg professionel hjælp
    En svært stresset har ofte brug for hjælp. Start hos din læge.
  3. Sov, når du kan
    Det er helt o.k., at du kan sove meget. Drop den dårlige samvittighed, og giv efter. Du restituerer bedre med meget søvn. 

Til træning

  1. Gå helt ned i tempo
    Din krop har brug for at restituere, når du er svært stresset. Dit hjerte er i forvejen belastet af en høj puls og stresshormoner, der fiser rundt i kroppen, så hård træning er no-go. Vælg yoga, mindfulness eller gang.

Er du alvorligt stresset, har du brug for hjælp. Nu!

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...