Kvinde med siden til kameraet holder en knyttet hånd foran munden
© iStock

6 tegn på, at du kan være stresset

Det er slet ikke sikkert, du lægger mærke til disse ting. Men det KAN faktisk være tegn på, at du er stresset.

30. juli 2017 af Anja Bruneskjold

Du tænker måske ikke over, at disse 6 tegn kan være tegn på, at du rent faktisk er stresset. Hvis du er én af dem, der kan nikke genkendende til ét eller flere af punkterne, bør du helt sikkert tage det dybt seriøst.

1. Du har ofte hovedpine i weekenden

Måske har du det også til hverdag - bare uden at lægge mærke til det. Her er det vigtigt, at du i dagligdagen fokuserer på din søvn, så din krop konstant er udhvilet.

2. Voldsomme menstruationssmerter

Det er normalt at have smerter i underlivet, når man har menstruation. Men studier viser faktisk, at stressede kvinder kan have dobbelt så voldsomme smerter som andre kvinder. Måske har du bemærket en ændring?

3. Du har ondt i kæben

Og det er højst sandsynligt fordi, du bider hårdt sammen med tænderne - særligt, når du sover.

4. Pludselig akne

Når du er stresset, bliver det skabt en betændelsestilstand i kroppen. Og det kommer ofte til syne på din hud, som slår ud og giver akne.

5. Din hud klør

Det gælder naturligvis ikke, hvis du i forvejen lider af en hudsygdom. Men studier viser, at folk med kløende hud, har dobbelt så stor risiko for at være stressede i forhold til de, der ikke lider af samme problem. Forklaringen ligger i nervefibrene i huden, som påvirkes, når man er stresset. Og så begynder de at klø.

6. Du har konstant lyst til søde sager

Og det går altså ikke at skyde skylden på ubalance i dine hormoner, fordi det nu er den tid på måneden. Kvinder får i øvrigt lyst til særligt chokolade, når er stressede.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...