Entusiastisk kvinde vågner op mandag morgen i sin seng kl. 6.00.

Springer du glad og energisk ud af sengen mandag morgen? Hvis ikke, så var det måske på tide at få et par gode søndagsvaner.

© iStock

5 ting, du skal gøre hver søndag for at få en god uge

Hader du mandage? Med en række gode søndagsvaner kan du komme til at starte ugen med overskud og et smil på læben.

29. august 2017 af Inge Eriksen

Mandag kan være hård at komme igennem, uanset om du elsker dit job eller ej. Dagen kan dog blive lidt nemmere at overskue, hvis du tillægger dig et par gode vaner om søndagen.

1. Få overstået alt det praktiske

Skal der ordnes vasketøj, stryges en skjorte eller købes ind til ugen, så få det gjort fra morgenstunden i stedet for at stresse rundt søndag aften. En rolig aften giver dig en meget bedre opladning til ugen.

2. Tjek din kalender

Begynder du allerede søndag at stresse over mandagens opgaver, kan det godt betale sig at bruge en halv time om søndagen på at tjekke din kalender og prioritere morgendagens gøremål. Det giver ro og overblik.

3. Spis sundt

Har du givet den gas med fed mad, sukker og alkohol fredag-lørdag, så sørg for en sund søndag med magre proteiner, godt med frugt og grønt og masser af vand. Så undgår du at møde op mandag og være sløv, tung og drænet for energi.

4. Gør noget meningsfuldt

Hvis du har gjort noget godt, sjovt eller meningsfuldt i weekenden, er du formentlig lidt gladere om mandagen. Prøv derfor altid at flette en god aktivitet ind i din søndag. Måske en lang gåtur i skoven, en yogatime med din veninde, en god gerning for en ældre nabo, eller en kreativ klippe-klistre-seance med dine børn.

5. Gå tidligt i seng

En god nattesøvn er det bedste middel til at forebygge stress og booste dit humør og overskud. Du sover bedst, hvis du har motioneret i løbet af dagen og senest har spist 2,5 time før sengetid. Og så påvirker det altså resten af din uge, hvis ikke du fra begyndelsen er i søvnunderskud.

Kilde: learnvest.com

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...