Kvinde smiler i søvne

Mens mænd, der lider af sexomni, typisk retter deres seksuelle adfærd mod andre, retter kvinder den typisk mod sig selv.

© colourbox

Ved du, hvad du laver, når du sover?

Mange flere end hidtil antaget lider af uartig søvnsygdom, viser ny undersøgelse. Lidelsen får os til at udføre ufrivillige seksuelle handlinger i søvne

30. august 2016 af Jesper Larsen / Aktiv Træning

Snorken, søvngængeri eller måske søvnapnø. De fleste søvnlidelser er ubehagelige og ret usexede.

Så er der til gengæld mere spræl i sexomni. En søvnlidese, der for nylig er blevet anerkendt, og som får de ramte til at udføre seksuelle handlinger, mens de sover. De kan fx befamle andre, onanere eller ligefrem gennemføre et samleje - alt sammen i søvne.

Mange lider af sexomni

Hidtil har forskerne ment, at sexomni var en sjælden sygdom, men nu indikerer et nyt studie, at flere end hidtil antaget lider af sygdommen.

Forskere fra søvnklinikken ved Edinburgh universitet har undersøgt deres patienter og fandt frem til, at hele 29 af dem led af sexomni.

Det var langt flere end forskerne havde regnet med. Samtidigt pegede en spørgeundersøgelse for nogle år siden på, at mange genkendte symptomerne på sexomni.

Ikke for sjov

Selvom sexomni lyder som en festlig lidelse eller måske en god undskyldning for folk med urene hensigter, så er lidelsen ofte forbundet med stor skam.

Modsat, hvad man tidligere har troet, viste undersøgelsen nemlig, at de ramte ofte godt kunne huske, hvad de havde lavet, og at det var meget flove over det.

Sexomni kan behandles med medicin. Samtidigt hjælper det at holde sig fra alkohol.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...