Kvinde løber på sti mod solnedgang

Sov godt efter aftentræningen

Aftenen er ikke det bedste tidspunkt at træne på, da hård træning får din puls til at stige og vækker dine stresshormoner. Er træning om aftenen din eneste mulighed, så får du her 7 tricks til at få ro i kroppen.

1. september 2016 af Inge Eriksen

Vi kender det alle. Træningen blev ikke nået i løbet af dagen - og derfor må du i stedet tage den om aftenen for at undgå den dårlige samvittighed. Men da du endelig kan holde fyraften og lægge dig til rette i sengen, kan du mærke stresshormonerne og uroen krible i hele kroppen, mens søvnen og trætheden holder sig langt væk. 

Sådan falder du i søvn efter træning 

  1. Spis et let måltid, så snart du er hjemme efter træning.
  2. Drik hverken alkohol, kaffe, te, sodavand eller energidrikke.
  3. Tag et varmt karbad eller brusebad, en times tid før du går i seng. Dryp et par dråber afslappende lavendelolie i badevandet eller på gulvet i brusekabinen.
  4. Dæmp belysningen i dit hjem inden sengetid.
  5. Sørg for, at der er køligt, mørkt og stille i dit soveværelse.
  6. Undgå tv, computer, smartphone og lignende lige inden sengetid.
  7. Lav gerne yogaøvelser, meditation eller begge dele, inden du går i seng.

    Svært ved at falde i søvn? Find løsningen på de ti mest almindelige søvnproblemer

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...