Kvinde, der sover

En god nats søvn betyder alverden for dit humør og din generelle sundhed.

© iStock

5 ting, der får dig til at falde hurtigere i søvn

Med disse 5 tricks ved hånden kan du nemt bevæge dig ind i drømmeland.

7. marts 2017 af Maria Albøg Jespersen

Glem alt om at ligge og vende dig i sengen, når klokken for længst har passeret sengetid, og det eneste, du kan tænke på, er, hvornår vækkeuret ringer.

Der er nemlig flere ting, du kan gøre – og du skal hverken til at varme mælk eller tælle får. Vejen til en bedre søvn kræver nemlig nogle langt mere overraskende tiltag. Her har vi samlet 5 af dem.

1. Tøm hjernen med yoga

Laver du hunden, trekanten eller kobraen inden sengetid, falder mængden af stresshormoner i kroppen, ligesom hjernen tømmes for tanker, så du nemmere kan falde til ro.

Find afslappende yogaprogrammer her.

2. Ud med ekstradynen

Du skal ikke fryse, men du må heller ikke have det for varmt. Selv om det kan føles komfortabelt at vikle dig ind i masser af dyner, gør du dog klogt i at holde ekstra dyner og tæpper på et minimum. 

3. Puden skal støtte

Ud over at yde god komfort er det vigtigt, at din pude yder støtte til din nakke, så du ikke får muskelspændinger eller hovedpine efter en lang nats uro. Faktisk kan en hovedpude uden støtte forværre din søvn.

4. Gå efter kvalitet

Måske overvejer du at gå tidligt i seng efter en nat med dårlig søvn. Men kan du alligevel ikke sove, bør du stå op igen og foretage dig noget andet. Bliver du ved med at ligge og vende dig, kan du risikere at associere din seng med søvnløshed, og det forstærker problemet.

5. Stå tidligt op

Efter en dårlig nat med alt for lidt søvn kan det være fristende at gøre brug af snooze-knappen. Men står du tidligt op for at træne, får du en bedre søvn, end hvis du træner senere på dagen.

Kilde: huffingtonpost.com  

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...