Kvinder sover med hovedet på skrå
© Colourbox

Så meget påvirker din sovestilling din sundhed

Har du ondt i maven eller problemer med snorken? Måske er det din favorit-sovestilling, der er årsagen bag.

9. september 2016 af Anja Bruneskjold

Det er ikke kun væsentligt, hvor mange timers søvn, du får, eller hvor hård eller blød, din madras er. Din sovestilling betyder nemlig VIRKELIG meget for din sundhed!

Du sover på ryggen

Flere eksperter mener, at det er bedst for dit helbred at sove på ryggen. Dels vil din rygrad være i den bedste position - helt lige - i løbet af natten, og dels vil dit fordøjelsessystem arbejde, som det skal, fordi du ikke maser unødigt på din mave eller tarme.

Til gengæld kan du risikere, at du begynder at snorke.

Du sover på maven

Der er både fordele og ulemper ved at sove på maven. Det er fx ikke helt lige meget, HVORDAN du mere præcist ligger. Det er ikke en god idé at ligge med ansigtet ned i puden og armene ud til hver sin side. Og egentlig er det heller ikke en god idé lige at vende hovedet op på siden – i hvert fald ikke, hvis du har tænkt dig at ligge sådan hele natten. Du kan nemlig i værste fald være uheldig at få problemer med nakken.

Det vigtigste er dog, at du kan sove på maven, hvis du føler dig udhvilet og ikke får ondt i hverken nakke eller ryg. Derudover kan du være så heldig, at du faktisk kan slippe af med din snorken.

Du sover på siden

Hvis du ligger på siden, er der en god chance for, at du faktisk sover helt udmærket. Din vejrtrækning er nemlig bedst, når du ligger på siden, og så påstår forskere desuden, at der findes en sammenhæng mellem det at sove på siden - særligt den venstre - og færre mavesmerter som følge af fordøjelsesproblemer, halsbrand og sure opstød.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...