Kvinde smiler i søvne
© iStock

Hvilken sovestilling er den bedste ?

Vågner du ofte op med en øm nakke eller en arm, der sover? Så skyldes det måske, at du ligger forkert, når du sover. Her finder du den sovestilling, der giver dig den allerbedste nattesøvn.

8. marts 2017 af Maria Albøg Jespersen

Sådan ligger du bedst, når du sover

Jeg sover bedst på maven men vågner tit med en øm nakke. Hvad kan jeg gøre?

Hvis du hovedsageligt sover på maven, kan det sagtens gøre din nakke øm, fordi stillingen tvinger din nakke til at være drejet helt til den ene side. Samtidig ligger din rygsøjle i en unaturlig position, som kan føre til rygsmerter. Det afgørende er dog, hvor længe du ligger i den samme stilling ad gangen. Hvis du fx falder i søvn på maven men ved, at du vender dig i løbet af natten, er det formentlig ikke et større problem. Alligevel er det bedst for din nakke, hvis du kan vænne dig til at sove på ryggen, hvor både hoved, ryg og nakke forbliver i en neutral position. Alternativt kan du sove på siden, hvor rygsøjlen fortsat er naturligt strakt, mens du sover.

5 tips til at sove bedre

  • Vælg en hovedpude med den rette størrelse, så du ikke spænder i nakken.
  • Sørg for, at din nakke har samme facon, når du ligger ned, som når du står ret op.
  • Bind eventuelt en pude på maven, så du automatisk vågner, hver gang du vender dig om på maven.
  • Undgå at placere armene over hovedet, så du ikke presser nerverne i dine skuldre.
  • Du kan aflaste ryggen ved at lægge en pude under knæene.  

Godnat og sov godt! 

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...