Kvinde i dyb søvn

Taler du ofte i søvne? Så sover du sikkert for lidt!

© iStock

Derfor taler du i søvne

Årsagen er som regel ret simpel. Se bare her!

12. januar 2017 af Inge Eriksen

Deler du af og til seng med en, der taler i søvne, har du måske prøvet at ligge og spidse ører i håbet om at opdage spændende hemmeligheder. Det er dog ikke umagen værd, for ud over at det kan være ret sjovt, er eksperterne enige om, at søvnsnakkeri er det rene vrøvl!

Men hvorfor gør vi det så? Ifølge det amerikanske National Sleep Foundation er den primære (og lidt kedelige) forklaring, at vi lider af søvnmangel. Andre typiske årsager kan være stress, depression, indtag af alkohol og feber.

For de fleste vil dét at tale i søvn ske i en kortvarig periode, og der er derfor ikke behov for en egentlig behandling af fænomenet. 


Det kan du gøre

Hvis du eller din partner er meget generet af en natlig talestrøm, kan den snakkesalige af jer prøve at gå tidligere i seng, lade være med at drikke kaffe eller alkohol om aftenen og forsøge at sænke jeres stressniveau.

Indtil problemet er løst, kan den anden forsøge sig med ørepropper eller at sove i et andet rum.

Søvntaleri sker typisk i fasen med non-REM-søvn og dermed ikke i drømmesøvnen, som man ellers kunne tro. Derfor er der heller ikke nogen sammenhæng mellem ens drømme, og dét, som man siger i søvne.

Kilde: National Sleep Foundation

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...