Kvinde sidder i seng med en bog en kop kaffe
© iStock

De mest almindelige fejl, du begår hver eneste aften

Dine aftenvaner har virkelig stor betydning for din nattesøvn. Og vi begår helt sikkert alle sammen disse 5 fejl, når vi skal sove.

7. november 2016 af Anja Bruneskjold

Du tænker med garanti ikke over det. Men hvis du gerne vil sove igennem hver eneste nat, så kan det altså godt betale sig at undgå disse fejl i fremtiden

Du sover i beskidt sengetøj

Det kan godt være, det ikke påvirker dig lige nu og her, men dit sengetøj indeholder så mange bakterier, at der er stor sandsynlighed for, at du bliver syg. Se, hvor ofte du i virkeligheden bør vaske dit sengetøj!

Du sætter dit vækkeur forkert

Det er ikke smart med vilje at sætte sit vækkeur til at ringe for tidligt op morgen, hvis det bare er for at kunne trykke på snooze-knappen og sove fem minutter ekstra. Sandsynligheden for, du bare bliver endnu mere træt, er nemlig overraskende stor.

Du sover ikke med sokker

Men det bør du. Det kan særligt vær en hjælp, hvis du har svært ved at falde i søvn. Forskning viser i hvert fald, at du har lettere ved at falde i søvn, når du holder dine fødder varme. Når fødderne at varme udvider blodkarrene sig, og du bliver mere afslappet. Vælg et par lette sokker, så ikke du bliver overophedet i løbet af natten.

Du drikker kaffe for tæt på sengetid

Det kan godt være, du sagtnes kan falde i søvn. Men du får altså ikke sovet igennem, fordi koffeinen i kaffen stresser kroppen. Se, hvor sent du kan drikke dagens sidste kop kaffe!

Din madras er for gammel

Hvor længe har du egentlig sovet på den samme madras? Som hovedregel kan du bruge din madras i 10 år. Men så bør du virkelig også skifte den ud. En slidt madras påvirker din søvn meget mere, end du egentlig lige er klar over.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...