5 tricks, der giver dig bedre søvn

Har du problemer med at falde i søvn, eller vågner du i løbet af natten? Så bør du følge disse 5 råd til en bedre søvn.

29. januar 2017 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Kast dig over disse 5 tricks, hvis du har søvnproblemer.

Drop de dårlige vaner inden sengetid

Læskedrikke, kaffe, slik, tablets, mobiltelefoner og for lidt motion ødelægger din søvn. Sørg for at få nok motion, og skær helt ned på de sukker- og koffeinholdige drikke hele 6 timer inden sengetid.

Gør sindet stille

Hvis du har tendens til at ligge og tænke hele dagen igennem ved sengetid - og i særdeleshed fokusere på de negative ting, så er du ikke alene. Du kan nedtone de negative tanker ved at høre beroligende musik, meditere eller simpelthen gøre dig umage for at acceptere dagen, der er gået.

Skab gode betingelser

For meget varme, kulde, lyde eller lys kan få dig til at vågne i løbet af natten. Sørg derfor for, at dit soveværelse er mellem 20 og 22 grader varmt, samt at der er stille og mørkt. Det er nemlig de bedste betingelser for god søvn.

Hvis du har problemer med, at du skal op og tisse i løbet af natten, så sørg for at stoppe med at drikke væske to timer før din sengetid.

Rutine, rutine, rutine

Sørg for at gå i seng det samme tidspunkt hver aften. Derved vil du vænne kroppen til, at det nu er tid til at sove. Det vil desuden ofte medføre, at du også vil vågne det samme tidspunkt hver morgen - veludhvilet.

Frygt ikke søvnen

Hvis man begynder at være nervøs for, at man vil få for lidt søvn, og at dette vil gå ud over den kommende dag, så bliver det først svært at falde i søvn. Berolig dig selv med, at hvis du er i søvnunderskud, så kan du altid betale tilbage med en lur i løbet af dagen. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...