Par i en seng. Manden snorker, kvinden kan ikke falde i søvn.
Så hold dog k...!

Er du ved at blive vanvittig over din partners snorken, så kan 3 simple øvelser give Jer begge en bedre søvn.

© iStock

3 tricks, der forebygger snorken

Har du også svært ved at falde i søvn på grund af din partners snorken, så kan 3 simple øvelser hjælpe jer begge.

26. april 2017 af Inge Eriksen

Du er dødtræt og er liiiige ved at falde i søvn, da en øredøvende larm med ét gør dig lysvågen. Du vender dig om og kigger på dit livs kærlighed, der ligger på ryggen med vidtåben mund og snorker så højt, at naboerne sikkert også kan lytte med. 

Som sædvanlig får han et ordentligt puf og et par grimme tanker med på vejen, mens du beslutter, at NU må han altså i gang med de tiltag, der kan reducere snorken; komme i god form, smide de overflødige kilo og drikke mindre alkohol. 

Er det svært at overbevise din partner om det fornuftige i dette, så prøv om du ikke kan få ham med på en lidt mere overkommelig løsning. Nemlig at udføre en række øvelser, der styrker mund, hals, tunge og nakke, så han fysisk ikke vil kunne snorke mere. 

Øvelserne tager kun 5 minutter, kræver ikke træningstøj, giver ikke sved på panden, men giver til gengæld en veludhvilet og gladere kæreste; dig! 

3 øvelser, der forebygger snorken og giver dig en bedre søvn

Øvelse 1

Krøl din tunge tilbage mod din bløde gane. Før så tungen frem igen og pres den mod bagsiden af dine fortænder. Gentag nogle gange.

Øvelse 2

Åben munden så meget som muligt og sig "aaaahhhhhhh" i ca. 20 sekunder.

Øvelse 3

Ræk tungen så langt ud af munden som muligt. Tag en dyb indånding og lav en høj lyd i ca. 30 sekunder.

Gentag de tre øvelser i ca. fem minutter hver dag.

P.s.: De tre øvelser virker også, hvis det er dig, der brummer løs om natten!


Kilde: The Telegraph

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...