Kvinde og mand kysser på kontor.

Den dårlige samvittighed over utroskab aftager, hvis man gør det flere gange, viser en undersøgelse.

© iStock

Risikoen for utroskab vokser, når det allerede er sket én gang

Din hjerne bliver gradvist mere immun over for dårlig samvittighed efter et sidespring.

20. september 2017 af Jeanette Linder

Én gang utro, altid utro, lyder en påstand – og måske er der noget om snakken. Nu er eksperter i hvert fald gået ind i sagen for at undersøge, om man virkelig er mere tilbøjelig til at have endnu et sidespring, når man tidligere har haft et.

Svaret er ja, kan eksperterne konstatere efter at have gennemført et forsøg, hvor testpersoner blev hjernescannet, men de spillede et spil med deres partner. Undervejs i spillet fik de mulighed for at vinde penge, hvis de valgte at lyve for deres elskede, og det viste sig at være en glidebane. Jo mere testpersonerne løj, jo større var sandsynligheden for, at de gjorde det igen. 

Ifølge eksperterne skyldes det, at hjernen gradvist bliver mindre og mindre modtagelig over for de negative følelser, som følger med et bedrag. Det vil sige, at selvom en person i første omgang føler sig skyldig over at have været sin partner utro, vil følelsen ikke optræde i samme grad, hvis det sker igen.

Resultaterne ligger godt i tråd med en tidligere undersøgelse blandt 484 mænd og kvinder i parforhold. Her konkluderede eksperterne, at dem, der tidligere havde været deres partner utro, var hele tre gange så tilbøjelige til at bedrage igen sammenlignet med dem, der aldrig havde trådt ved siden af. Det gælder altså om at holde sig helt på måtten til firmafesten, inden utroskabet bliver en dårlig vane.

Kilde: Nature Neuroscience

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...