Parforholdets moderne femkamp

Fem emner kan få diskussionerne til at flamme op i et forhold. Det første er: ØKONOMI

Pengesager er måske det, der er allerlettest at blive uvenner om. Det er et følsomt område for de fleste, og mange er blevet drevet til vanvid af en ødsel kæreste.

I forelskelsens rus kan det være svært at tænke på penge, men det er en god idé at gøre det hurtigst muligt. Hvis din partner har en kronisk sygemeldt økonomi, er det et dårligt tegn. Selv om man er en fattig studerende, kan man sagtens have orden i økonomien, og selv om man er leder med en månedsløn over 40.000 kroner, kan man sagtens skylde til højre og venstre.

Så hvis der er stor forskel på jeres forhold til penge, gælder det om at diagnosticere det straks og tage jeres orholdsregler. Først og fremmest skal der laves aftaler: Hvem betaler for hvad, hvornår skal der afregnes, hvor mange penge skal der bruges på byture, mad, rejser og så videre.

Det er en god idé at vente med at få fælles økonomi, indtil man har kendt hinanden i et par år. Desværre laver mange hurtigt fælles investeringer i hus, bil og computer, mens de er forelskede, og vågner så op til økonomiske tømmermænd, som belaster forholdet unødigt.

Et hyppigt problem er, at nogle mennesker meget gerne vil give hele tiden. Når man er i byen, betaler de øllerne, maden og kaffen. Disse glade givere har det desværre også sådan, at de forventer at få en hel del igen. Og hvis partneren vænner sig til at være den, der får - uden at give - så bliver den glade giver stadig mere stram i betrækket.

Hvis du synes, at du bruger for mange penge og betaler for ofte for din kæreste, må du simpelt hen holde igen. Du skal ikke forvente, at din partner automatisk får lyst til at give lige så meget som dig.

Nogle kan også finde på at styrte ud i byen med kontokortet og købe over evne. Hvis begge har det på den måde og ikke lider under at blive registreret som dårlige betalere, gør det selvfølgelig ikke så meget. Men hvis du er en påholdende natur, kan din partners ødslen ødelægge hele forholdet. Så hvis du vælger at blive i forholdet, så sørg for guds skyld for at dele bord og seng, men ikke bankkonto med hende.

3 muligheder

  • 100 procent fælles økonomi
  • Sådan gør I: Opretter en fælles konto og sætter alt ind her.
    Fordele: Nemt, overskueligt og tillidsskabende.
    Ulemper: Irritation, når den anden har brugt for mange penge.

  • Halvseparat økonomi
  • Sådan gør I: Opretter en budgetkonto til faste udgifter, hvor I eventuelt sætter ind forholdsmæssigt, hvis der er stor forskel på, hvor meget I tjener.
    Fordele: Praktisk og retfærdigt.
    Ulemper: Misundelse, hvis den ene tjener mere.

  • 100 procent separat økonomi
  • Sådan gør I: Har hver sin bankkonto og laver kasser til at dække diverse fælles udgifter, for eksempel mad og husleje.
    Fordele: Fri råderet over egne midler, mulighed for at give for eksempel en middag.
    Ulemper: Meget administration og mange aftaler. Surhed, hvis den ene typisk giver mere end den anden.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...