Jo mere vi er sammen ...

Når man har været kærester i et stykke tid, og forelskelsen er ved at være overstået hos den ene eller begge, vil man begynde at leve sit liv, som man gjorde, før man mødtes. Hvis den ene vender tilbage til det normale liv hurtigere, end den anden er parat til, giver det ofte ballade.

8. juli 2015 af I FORM

Den, der fortsat har brug for intenst samvær, vil skabe kaos og uro i forholdet i et forsøg på at bevare den tætte kontakt. Den, der har brug for frihed, vil føle sig presset og stadig mere uretfærdigt behandlet.

For den, der har brug for mere tid alene eller sammen med andre mennesker, gælder det om at forklare, at nu har vedkommende brug for at komme ud og brænde energien af. Så undgår man lettere skænderi.

Den, der har brug for mere samvær, skal give slip uden at brokke sig. Ingen sure miner eller forsøg på at give den anden dårlig samvittighed. Konsekvensen er nemlig, at kæresten trækker sig endnu længere væk.

Det er en yderst vanskelig balancegang at lave aftaler om samvær. Begge skal have en fornemmelse af at få, hvad de har brug for. Begge skal føle sig tilfredsstillede. Men begge skal også indgå kompromiser.

En standard-model er - hvis man bor sammen - at man er sammen tre-fire aftener om ugen, og at man de andre dage har aftaler med venner, er til træning, møde, job, aftenskole, og hvad det nu ellers kan være.

Det er godt, hvis en aften om ugen fast er reserveret "bare os to og ingen andre", så man får fornemmelsen af, at man er den vigtigste i verden for ens kæreste. Hvis man har en rigtig god aften, hvor man for eksempel går ud og spiser og på café, og hvor der er godt med kærtegn og nærvær, så kan de fleste klare sig en uge med mere tilfældigt samvær.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...