Et par i seng
© iStock

I denne alder får du bedst sex

Det er altid godt at have noget at glæde sig til.

8. januar 2017 af Anna Sjøstrøm

Uanset om du går rundt og tænker, at det kører ret så godt på lagnerne, eller det går noget trægt for sig, så er der godt nyt. Det har nemlig vist sig, at man har det bedste sex i en relativ sen alder. Så du har altså en hel del at se frem til.

Væbn dig med tålmodighed

Det er ikke så ofte, at man ligefrem ser hen til at være i 40’erne, men ifølge en ny undersøgelse kan der meget vel være grund til at begynde at glæde sig til det. Mere præcist til at fylde 46 år. Forskere har nemlig spurgt folk i 50’erne og 60’erne om, hvornår de i deres liv har haft den bedste sex - og deres svar indikerer, at det skulle være i 40’erne. Mere nøjagtigt drejer det sig om det 46. år af sit liv.

Regelmæssig sex gør dig glad

Mens vi venter på at ramme 40’erne, vil det være en god investering at holde sexlivet ved lige. Undersøgelsen viste nemlig også, at folk, der i gennemsnit havde sex en gang om ugen, var gladest, og det er måske ikke den værste aktivitet at skulle foretage i ventetiden, hvis man samtidig bliver mere glad af det. Endeligt viste undersøgelsen, at op mod 50 % af de adspurgte folk havde haft deres livs bedste sex med deres nuværende partner. Så skal du score ekstra højt på nydelseskontoen, så skal du sørge for at have den rette partner i dit 46. leveår.

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...