Enlig far

Jeg forstår godt, at det er svært at være stedmor.

Per: Første gang Kamilla mødte min datter Sofie, var Sofie egentlig lagt i seng. Kamilla og jeg sad i sofaen, da Sofie kom ind. Hun kiggede kort på os, og så vendte hun om og gik i seng igen uden at sige noget. Jeg tror bare, hun konstaterede, at jeg havde mødt en kvinde, der betød noget for mig.

- Jeg mødte Kamilla gennem nogle venner, så hun vidste, at jeg havde en datter. Det gjorde situationen nemmere, tror jeg, siger Per, som dog var bevidst om, at det ikke nødvendigvis ville blive let.

Dengang var Sofie 2 ½, i dag er hun 4 år. Per og Kamilla er netop flyttet i ny lejlighed, og de taler om fælles barn. Sofie bor fem dage hver anden uge hos sin far og Kamilla og resten af tiden hos sin mor, sin nye stedfar og lillebror.

- Da jeg mødte Kamilla, havde jeg været alene med Sofie et år, og vi levede tæt. Jeg var klar over, at hun egentlig skulle sove i sin egen seng, men vi faldt bare i søvn, når vi læste bøger. Og det var jo hyggeligt. Hun var med mig overalt, fordi jeg ikke ville lade mig begrænse af at have et barn. Det var nemt at være alene med hende.

- Nu er det rart at se, når Kamilla og Sofie selv skaber noget sammen. Men jeg har aldrig stillet krav til Kamillas forhold til Sofie. Blot at hun skulle forholde sig til det, at jeg har hende.

- Men det kan være svært at tilgodese begge parter. De slås jo om den samme opmærksomhed og kærlighed. Jeg prøver på at behandle Sofie, som hvis jeg havde boet sammen med hendes mor.

- Det er selvfølgelig svært, når jeg ikke har hende hver dag. Hvis jeg fx ligger sammen med Kamilla, og Sofie kommer ind, siger jeg til hende, at nu vil far og Kamilla gerne være alene. Så går Sofie i gang med noget andet. Det er vigtigt for mig at have privatliv med Kamilla.

Jeg ville da heller aldrig bruge et argument som "Sofie er her jo så sjældent" for at undskylde min opmærksomhed over for min datter. Sofie skal indgå naturligt i det liv, Kamilla og jeg har. Og hvis jeg har lyst til at se Sofie - enten alene eller uden for de planlagte dage - må jeg informere Kamilla om det, så hun kan give udtryk for sin holdning og evt. planlægge noget andet. Jeg er ikke så god til at informere. Men jeg forsøger.

Et godt råd fra Per:

- Giv åbent udtryk for frustrationerne ved at være stedmor. Også selv om tingene er meget følelsesladede og selvfølgelig gør ondt. Er der problemer, så tal sammen om det. På den måde får I en dialog i gang.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...