Par, der skændes

Når et skænderi spidser til, glemmer vi tit, hvem vi i virkeligheden er. Husk derfor at trække vejret, og mind dig selv om, at det kan være svært at tage ting tilbage, når først du har sagt dem.

© iStock

Dette ord kan stoppe ethvert skænderi med kæresten

Det kan være fristende at give igen, når kæresten sigter efter dine ømme punkter og gør dig arrig. Men faktisk findes der et magisk ord, der kan lægge en dæmper på ethvert skænderi. Se bare her!

6. juli 2017 af Maria Albøg Jespersen

Når din kæreste skuffer dig, får vreden til at blusse op i dig – eller sigter lige mod dine ømme punkter, kan det være fristende at give igen af samme skuffe. Men når du gør det, risikerer du bare, at skænderiet tager til i styrke, og at I kommer til at såre hinanden endnu mere.

Heldigvis findes der ifølge den amerikanske familieterapeut Hal Runkel et magisk ord, som kan lægge en dæmper på ethvert skænderi.

Det er ordet ”av”, der ifølge Hal Runkel bliver brugt alt for sjældent i parforholdet, men som ikke desto mindre kan tage toppen af de værste skænderier.

"Når vi står over for en konflikt, er det uundgåeligt, at vi kommer til at såre den anden ved at bruge den information, du har om vedkommende, eller som vedkommende har om dig,” siger han til Business Insider

Vær ærlig om dine følelser

Men i stedet for at sige noget sårende tilbage til din partner, kan du i mange tilfælde afværge situationen ved blot at sige 'av, det gjorde ondt'. På den måde får du nemlig din partner til at stoppe op og reflektere over, hvorfor I hver især endte med at reagere, som I gjorde – frem for blot at fare endnu mere op.

”Du kan fx sige: ’Ved du hvad? Jeg har åbnet mig nok over for dig til, at du rent faktisk kan såre mig, så hvad med at vi taler til hinanden, som om vi elsker hinanden?’”, forklarer Hal Runkel.

Dermed undgår I at skubbe jer længere væk fra hinanden, og samtidig giver du din partner mulighed for at uddybe sine følelser.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...