Par ligger i sengen og er triste
© iStock

Derfor har I ikke så meget sex, som I ønsker

Orker du heller ikke altid sex? Det er helt normalt. Se bare her!

11. november 2016 af Anja Bruneskjold

Det er helt normalt blandt par, at sexlivet går I stå, og at man ikke prioriterer det så meget, som man måske i virkeligheden burde. Et sundt sexliv er med til at binde jer tættere sammen. Se, om I kan se jer selv i det her. Og gør så noget ved problemet med det samme.

Sengen bliver brugt til helt forkert

Og det er altså ikke meningen. Hvis soveværelset skal blive ved med at være sexet, så undgå for alt i verden at have iPad, computer og alt muligt andet med ind i soveværelset. I stedet skal sengen bruges til sex og søvn.

I er pressede på jobbet

Det kan være svært at få arbejde, børn og almindelig hverdag til at hænge sammen. Læg sex i kalenderen! Det gør altså virkelig en forskel.

I er usikre

For kvinder handler det ofte om, at de er utilfredse med deres kroppe. De bliver usikre. For hvad tænker deres partner ikke om dem? Hvis du gerne vil tabe dig, så lav en fast løbe- eller fitnessaftale med din veninde eller kollega. Forskning viser, man føler sig mere attraktiv, efter man har dyrket motion.

Én af jer er deprimerede

Depression dræber din sexlyst fuldstændig, og særligt kvinder har det med at isolere sig selv, når de går ned med flaget. Hvis du får medicin, kan det ganske rigtigt gøre det hele lidt lettere. Men en bivirkning kan fx være, at det er noget nær umuligt at opnå orgasme.

Du vil hellere gøre det selv

Fordi det er lettere. Men det er ikke supersmart. Du kan nemlig ret nemt skabe en distance til din partner, som bare gør det endnu sværere for jer, at få sexlivet i gang igen.

Måske er du interesseret i...