Par har sex
© iStock

Derfor er det godt at have sex om morgenen

Det kan godt være svært at få både tid og lyst til sex midt i en travl hverdag. Men har I overvejet morgensex? Det betyder meget mere, end du tror.

19. februar 2017 af Anja Bruneskjold

Det er måske ikke lige det første, du både tænker på og har lyst til om morgenen, når du vågner. Her trækker både badet, morgenkaffen og måske skrigende unger.

Men måske er I også så udmattede om aftenen, at I heller ikke får prioriteret sexlivet der - og i stedet falder I i søvn, så snart hovedet rammer puden.

Hvis ikke I har mulighed for at planlægge jeres tid om aftenen, så I er sikre på, at der står lagengymnastik på programmet, kan det godt være en god idé at prioritere jeres sex om morgenen i stedet. Ikke hver eneste gang, I skal fyre op for romantikken, men der sker bestemt ikke noget negativt ved, at den står på morgensex flere gange om ugen.

I kommer tættere på hinanden

Jo mere sex I har, jo tættere et bånd får I. Det siger sig selv. Og man kan nemt komme til at glide væk fra hinanden midt i madpakker og bleskift.

Men det kræver planlægning! Sæt jeres vækkeur før børnene står op - også selvom det er tidligt, og I mest har lyst til bare at sove videre. Smut så i bad sammen. Eller overrask hinanden med oralsex. Det kan være supersjovt og ret anderledes, hvis I er vant til kun at gøre den slags om aftenen.

Dårlig ånde og morgenhår er ligegyldigt. Det handler om, at I skal have mere gang i sexlivet og komme endnu tættere på hinanden. Gør det til en vane, så I ikke kommer ud af jeres ellers nye og gode rutine.


God fornøjelse!

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...