Forelsket par
© iStock

Den værste myte om kærlighed, du ikke må tro på

Du tror med garanti på den mest ødelæggende myte om kærlighed. Lad os skynde os at aflive den med det samme!

22. februar 2017 af Anja Bruneskjold

Den allerværste myte omkring kærlighed er, at vi alle forelsker os og bliver i den fase for evigt. Derfor bliver vi skuffede, når det ikke holder stik. Forskerne sætter kærlighed op i fire faser. Undersøgelser viser nemlig, at kærlighed består af disse ting: vi vælger en partner, vi bliver forelskede, vi træder ud af forelskelsen og til slut elsker vi.

Når vi vælger partner

Denne fase begynder allerede fra barnsben, og den fortsætter indtil vi træder ind i forelskelsen. Det er i disse år, vi definerer, hvilken type partner vi vil have, og meget af det er forudbestemt oppe i hjernen.

Når vi forelsker os

Det er her, vi tror, at forelskelsen varer for evigt. Det skyldes den dopamin, kroppen udskiller, når vi er i denne tilstand af lykke. Det er også her, vi slet ikke kan få øje på fejl og mangler ved vores parter. Og derfor bliver vi sommetider skuffede, når vi træder ud af denne fase. Det er også her, hjernen udskiller stoffer, som får dig til at have svært ved at sove, giver dig hjertebanken og en følelse af jalousi og angst.

Når forelskelsen forsvinder

Her begynder vores hjerne at opføre sig som normalt, og vi ser måske nogle af fejlene ved den partner, vi har valgt. Det er ikke enden på forholdet, men det er stadiet lige inden den ægte kærlighed.

Den ægte kærlighed

Kemikalier i hjernen får os til at føle, at vi virkelig har valgt den rigtige partner. Medmindre, vi kun går efter forelskelsen. For den er som regel stoppet for længst. Denne kærlighed kan vare evigt - modsat forelskelsen. Så det er her, du for alvor skal droppe den allerværste myte om kærlighed.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...