Kvinde og mand ligger på maven i seng og kigger på hinanden
© Colourbox

De største fejl, I begår i soveværelset

Det er nok ikke helt dumt at blive opmærksom på disse 3 fejl …

25. september 2016 af Anja Bruneskjold

Du ved allerede, at sex er én af hovedingredienserne i et parforhold. Men måske begår I også nogle af disse typiske fejl i soveværelset?

I har dårlige sex-vaner

Man falder nemt ind i en velkendt rutine, som man ved, der fungerer. Problemet er bare, at det ikke bliver ved med at forholde sig sådan. På et tidspunkt bliver det for kedeligt, og sex bliver nedprioriteret. Og så fungerer det slet ikke.

Prøv fx at tale om, hvis I godt kunne tænke jer at prøve noget nyt. Og gør det evt. til en ugentlig ting. Når sex bliver et naturligt samtaleemne, vil I lynhurtigt kunne ændre jeres sex-vaner til det bedre.

I dropper sex, fordi I ikke liiiige er i humør til det

Selvom det måske kan virke skørt, så er det en god idé at have sex, selvom I egentlig ikke umiddelbart er i humør til det. Sexlysten er nemlig ikke som i begyndelsen af forholdet, og det kræver lidt mere arbejde, hvis I skal bevare intimiteten.

Hvis I prioriterer sex, og husker at have det i tankerne, vil I højst sandsynligt også opleve, at I får mere lyst. Mere vil som bekendt have mere – og I vil lynhurtigt føle jer tættere forbundet.

I gør jer ikke umage

Man kan hurtigt glemme hinanden midt i børneopdragelse og travle dage på jobbet. Men fordi forelskelsen for længst har lagt sig, er det virkelig vigtigt at gøre sig umage. Og særligt i soveværelset. Sørg for at tag jer tid til hinanden – sådan for alvor. En halv time om dagen, hvor det bare er jer to, vil gøre underværker. Og det vil helt sikkert smitte positivt af på sexlivet.

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...