Børneopdagelse

Børneopdragelse skal man være yderst forsigtig med at gøre til et spontant diskussionsemne.

I skal nemlig ikke nødvendigvis være enige om børneopdragelsen. Det giver stærkere børn, at I håndterer dem forskelligt, for så lærer børnene, at mennesker kan være på forskellige måder, og at man skal kunne begå sig i forskellige miljøer.

Visse ting skal dog være på plads. For eksempel holdningen til straffeforanstaltninger, kostvaner, forbrug, sengetid og så videre. Hvis I er uenige, må I aldrig vise uenigheden over for barnet, men afklare den senere i enrum.

Noget helt andet er jeres personlige væremåde over for børnene. Her er forskelle o.k. Men ofte kritiserer manden kvinden for at være for blødsøden. Han synes, at hun er en pylremor, mens hun omvendt mener, at han er for hårdhændet og kontant i sin måde at omgås børnene på.

Men faktisk er det slet ikke et problem, hvis bare parterne accepterer hinandens måder. Børnene bliver ikke forvirrede af, at far er hård og direkte, og at mor er blød og eftergivende (eller omvendt for den sags skyld). Tværtimod. De voksne kan derimod blive irriterede, hvis de har en magtkamp kørende, som breder sig til børneværelset. Hold derfor andre konflikter ude af børneopdragelsen, og følg disse leveregler:

  • Fordøm aldrig din kærestes måde at være sammen med børnene på.
  • Kommentér aldrig din kærestes måde at tale til børnene på, mens de hører det.
  • Ros din kæreste for at være en god mor.
  • Ros din kæreste, mens børnene lytter.
  • Sig til din kæreste: "Det er godt, at vi er uenige om børneopdragelsen, for så oplever børnene noget forskelligt og bliver stærkere."

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...