Par griner i sengen
© iStock

6 tegn på, at dit sexliv er VIRKELIG GODT

Kan du nikke genkendende til de her tegn, så står det virkelig godt til på lagnerne.

15. december 2016

1. Tryghed i forholdet

Der er ingen af jer, der skal bevise noget over for hinanden, selv hvis der går en uge uden sex. Hvis der ikke er tid eller humør til det, så ved I begge to, at det ikke er et udtryk for jeres generelle lyst til hinanden.

2. Følelsesmæssigt forbundne

Når man føler sig følelsesmæssigt forbundet til sin kæreste, så har man automatisk mere lyst til sex. Et godt sexliv er kendetegnet ved, at man afsætter tid af til hinanden, hvor man f.eks. laver romantiske ting uden telefoner, tv eller andre forstyrrelser.

3. Når i mål

Nu handler sex langt fra kun om orgasmer, men hvis de ofte udebliver, kan det være et udtryk for, at noget andet i forholdet ikke fungerer. Er jeres sexliv godt, så når begge parter i mål.

4. Ingen døde perioder

At have et godt sexliv betyder ikke nødvendigvis, at man har sex mange gange om ugen. Det vigtigste er, at der er et jævnt flow – så der ikke er længerevarende perioder, hvor der er helt dødt på lagnerne.

5. Prioriterer intimitet

I prioriterer jeres sexliv. Intet godt kommer af sig selv, og I sørger derfor for at have sex som en dejlig fast rutine, hvor I tager jer tid til hinanden.

6. Alenetid

Et godt sexliv er kendetegnet ved også at indeholde alenetid, hvor man tilfredsstiller sig selv seksuelt. Det øger nemlig lysten til også at være intim med sin kæreste, og derfor er alenetid på lagnerne godt givet ud i et parforhold.


Få en lækker Kari Traa træningstrøje + 4 numre af I FORM til kun 149 kr.

Måske er du interesseret i...