Kvinde på cykel
© iStock

Så klog bliver du af at cykle

Motion ved moderat intensitet styrker din hjerne øjeblikkeligt, viser et nyt forsøg.

29. marts 2017 af Jeanette Linder & Irene Brøndum

Derfor skal du cykle

Næste gang du skal til en jobsamtale, en eksamen eller andet, som kræver, at du er helt klar i pæren, skal du måske overveje at få pulsen op lige inden. Motion styrker nemlig ikke bare din hjerne på sigt men gør dig også øjeblikkeligt mere skarp. Især hvis du sørger for at få lidt intensitet i din træning, konstaterer forskere.

20 minutters cykling

Mere kræver det ikke for at gøre hjernen skarpere, hvis bare du sætter farten lidt op. Du rammer et moderat tempo, når du er lettere forpustet og kan føre en samtale – dog ikke helt flydende.

I et nyt forsøg satte de testpersoner til at gennemføre en række træningspas på kondicykel. Passene var af forskellig varighed og intensitet for at teste, hvilken effekt de hver især havde på hjernen. Personerne cyklede enten 20 minutter i lavt tempo, 20 minutter i moderat tempo eller 40 minutter i lavt tempo. Alle tre cykelture gav pote bagefter i en kognitiv test, hvor deltagerne præsterede bedre efter at have trampet i pedalerne. Dog fik de klart de bedste resultater efter 20-minuttersturen i moderat tempo – på trods af at de samlet set havde arbejdet præcis lige så meget på 40-minuttersturen ved lav intensitet.

Kilde: Ritsumeikan University

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...