Glad kvinde

Ser du sådan ud ved tanken om en ny dag, så kan du formentlig se frem til et langt liv. 

© iStock

Sådan bliver DU optimist

Optimistiske kvinder kan sætte flere lys i livets lagkage. Se her, hvordan du let bliver en af dem!

13. december 2016

Er du en af dem, der altid ser glasset som halvfyldt? Så kan du se frem til et længere liv, end de der betragter glasset som halvtomt. Det viser en undersøgelse publiceret i American Journal of Epidemiology.

Forskerne ved ikke helt hvorfor, men de har en teori om, at det positive livssyn gavner immunforsvaret. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at se mere lyst på tilværelsen og dermed måske forlænge dit liv.

                                                                           

Øvelse gør mester

Du kan sparke dit sortsyn til hjørne med disse fire tips.

· Mange af os har det med at dvæle ved alt det, der gik galt. Gør det i stedet til en vane, at du hver aften, når du går til ro tænker på 3 gode ting ved dagen, der er gået.

· Når du slår øjnene op efter en god nats søvn, gentager du succesen fra aftenen før og fokuserer på 3 ting, du glæder dig til ved den gryende dag.

· Når du støder ind i kriser, så tænk tilbage på en vanskelig situation, som du alligevel endte med at få løst godt.

· Smil til verden, og den vil smile til dig, lyder et gammelt ordsprog, og der er noget om snakken. Når du smiler, starter du en positiv cirkel, der gør det meget lettere at se lyst på tilværelsen.  

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...