Kvinde spiser alene med spartphone
© iStock

Hemmeligheden, der får maden til at smage bedre

Tænder du også fjernsynet, når du spiser alene? Så sluk. Du får nemlig større madglæde af at se dig selv i et spejl.

28. august 2017 af Karen Vedel

Mennesket kan bedre lide maden og spiser mere, når vi indtager det i selskab med andre. Det er en gammel nyhed.

Nu viser forskning, at et spejl har samme effekt ­– og at tv virker modsat.

Det skriver The Telegraph.

Det var en flok japanske forskere, der besluttede at dykke ned i fænomenet ’selskabs-madglæde’, kaldet social facilitering.

Spørgsmålet var, om man kunne få samme positive effekt ved at placere et spejl foran den spisende og narre hjernen til at tro, at det var en anden person.

Postdoc Ryuzaburo Nakata fra Nagoya University forklarer:

”Vi ville finde minimumskravet for den sociale facilitering under måltider. Behøver en anden person rent faktisk at være fysisk til stede, eller er det nok med et tegn om tilstedeværelse?”. 

16 deltagere i alderen 65 til 74 år medvirkede i studiet. De blev bedt om at bedømme popcorn, der var enten saltede eller med karamelsmag. Først sad deltagerne alene foran et spejl, og bagefter sad de foran en skærm, der viste dem selv, når de spiste.

Forskellene på deres oplevelser var markante.
Spejlet forbedrede sødmen med 25 procent, godheden med 21 procent og kvaliteten med 12 procent.
Med andre ord: Foran spejlet smagte maden ikke alene bedre, men deltagerne spiste også mere af den.

I et andet forsøg blev spejlet skiftet ud med billeder af de spisende deltagere, og forskerne kunne konkludere, at billederne også havde en positiv effekt på oplevelsen af måltidet.

Forskerne håber, at resultatet kan bruges til at skrue ensomme ældres madglæde i vejret.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...