Kvinde græder. Har lukkede øjne.
iStock © iStock

Derfor græder nogle lettere end andre

Er du én af dem, der græder lidt oftere og lettere end andre mennesker? Så er der måske en naturlig forklaring. Se bare her!

5. januar 2017 af Anja Bruneskjold

Hvis ikke du selv er én af dem, så kender du med garanti nogle, som har så let til tårer, at de græder over selv de mindste ting. Det er dog ikke fordi, disse mennesker er særligt sarte i forhold til andre. Eksperter mener nemlig, at tåreknappen er særligt sensitiv hos fx kvinder og folk, som tidligere i deres liv har været udsat for et traume.

Forskere har bl.a. fundet sammenhæng mellem grænsen for, hvor nemt man græder, og påvirkningen fra hormoner på grund af overgangsalderen eller fordi man befinder sig i slutningen af sin menstruationscyklus. Kvinder kan også have lettere ved at græde, hvis de fx bruger p-piller – netop på grund af pillernes indhold af hormoner, der påvirker kroppen til at blive mere sensitiv og letpåvirkelig.

På et mere generelt plan kan også manglende søvn og stress påvirke psyken og få dig til græde over selv de mindste ting. Selvom du ikke nødvendigvis er typen, der har let til tårer, så kan du altså sagtens føle dig mere ked af det, end du normalt er vant til.

Hvis du synes, det er et decideret problem, kan du forsøge at slappe af og gå tidligere i seng. Ellers kan det være en god idé at komme ned i gear med enten yoga eller meditation.

Det er dog ikke altid en dårlig ting at græde. Tidligere studier har nemlig vist, at gråd kan have en både forløsende og humør-boostende effekt. Du bør dog kontakte din læge, hvis du føler dig mere grådkvalt end normalt. Din tristhed kan nemlig i svære tilfælde være tegn på depression.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...