Kvinde farvelægger
© iStock

Derfor bliver du gladere af at være kreativ hver dag

Det kan være en god ide at finde din kreative side frem, hvis du vil føle dig gladere og mere positiv i hverdagen.

7. december 2016 af Anna Sjøstrøm

Malebøger, puslespil og hækling. Det er sikkert ikke så ofte, at du finder tid til det. Til gengæld oplever du formentlig, at det er ret hyggeligt og rart, når du så finder tid til det. Det handler om kreativitet, og om hvordan vi bliver gladere, når vi plejer det kreative gen.

Fornyet energi

Selvom det kan virke formålsløst og muligvis en smule fjollet at sidde og farvelægge, så kan det godt betale sig at hoppe med på bølgen af kreative trends, der for tiden florerer. Så længe du hver dag lægger tid og energi i kreative aktiviteter, så vil du ifølge forskning mærke en positiv energi. Forskningsresultatet fra New Zealand baserer sig på 658 deltagere, der i 13 dage holdt dagbog over, hvilke kreative aktiviteter, de havde foretaget sig, samt hvordan deres generelle humør havde været de enkelte dage.

Du behøver ikke være et kreativt talent

Undersøgelsen viste et klart mønster. De dage, hvor deltagerne havde været mere kreative, havde de samtidig følt sig mere oplagte, energiske og entusiastiske. Desuden havde deltagerne haft en generel følelse af velvære på de dage, hvor de havde ydet opmærksomhed til det kreative gen. Der er derfor god grund til at finde eksempelvis maleblyanterne frem, hvis du vil føle dig mere glad, optimistisk og energisk. Og fortvivl ej, hvis der hverken gemmer sig den store kunstmaler eller musiker i dig, for der kræves intet kreativt talent for at få udbytte af de positive effekter. Du kan prøve kræfter med farvelægning her 

Nå dine mål i 2017

Måske er du interesseret i...