Overrasket, blond kvinde holder sig for munden med den ene hånd
© iStock

Manglende motion er ligeså slemt som overvægt

Overvægt og fedme er dårligt for dit helbred. Men denne overraskende ting er faktisk lige så slem. Heldigvis kan du gøre noget ved det NU!

9. marts 2017 af Anja Bruneskjold

Hvis du motionerer, selvom du er overvægtig, er der gode nyheder. I hvert fald, hvis man skal tro et hollandsk studie, hvor 5344 midaldrende og ældre mennesker deltog i et forsøg. De skulle fortælle om deres motionsvaner og højde og vægt for at få målt deres BMI. Forskerne indhentede også oplysninger omkring forsøgspersonernes hjerteanfald og andre hjertesygdomme over de sidste 15 år.

Resultatet blev i første omgang, som forskerne havde forventet: at der er en klar sammenhæng mellem overvægt og fedme og hjerteproblemer. Men da forskerne kiggede nærmere på de overvægtiges regelmæssige motionsvaner, viste det sig, at de slet ikke have de samme udfordringer som de overvægtige, der slet ikke dyrkede motion overhovedet. Faktisk blev det tydeligt, at de overvægtige, der dyrkede regelmæssig motion, havde lige så stor, eller lille, risiko for hjerteproblemer som normalvægtige mennesker, der også dyrkede regelmæssig motion.

Regelmæssig motion viste sig altså at gøre risikoen for hjerteanfald og andre hjertesygdomme væsentlig mindre - nærmest ligegyldigt, hvilket tal, der står på badevægten. Det afgørende viser sig, om du aktiv eller ej

Forskerne fra Holland tog al form for motion til sig - også selvom det blot handlede om at cykle til og fra arbejde. Derfor er undersøgelsen ikke nødvendigvis relevant i alle lande.

Men undersøgelsen giver stadig et klart billede af, at regelmæssig motion kan mindske risikoen for alvorlige og dødelige hjertesygdomme.

Kilde: European Journal of Preventive Cardiology

Sådan får du succes med dit løb

Måske er du interesseret i...