Kvinde ligger med hovedet på bordet efter mange timer på arbejde

Lange arbejdsuger påvirker helbredet for kvinder.

© iStock

Kvinder eller mænd: Dette køn tager skade af overarbejde

En lang arbejdsuge er ikke bare hård på kort sigt. Forskning viser, at det har langtidssigtede konsekvenser – men kun for det ene køn.

31. januar 2017 af Tine Sandorf

Lange arbejdsdage er anstrengende for de fleste, men forskning viser, at det særligt er kvinder, der risikerer at betale en høj pris for at give den en skalle på jobbet.

Kvinder og lange arbejdsuger

Arbejdsuger på 60 timer eller mere i gennemsnit ser ud til at tredoble risikoen for diabetes, kræft, hjerteproblemer og gigt hos kvinder. Men allerede ved en arbejdsuge på mere end 40 timer begynder risikoen at stige.

Det er forskere fra Ohio University, som er kommet frem til sammenhængen efter at have undersøgt data fra knap 7.500 personer hen over en periode på 32 år. 

Mænd slipper lettere

Mens hårdtarbejdende kvinderne er overrepræsenteret ved flere sygdomme, viste undersøgelsen, at mænd med meget lange arbejdsuger har forhøjet risiko for gigt, mens mænd med en arbejdsuge på 41-50 timer om ugen ligefrem har lavere risiko for hjertesygdom, lungesygdom og depression end de mænd, der arbejder 40 timer eller mindre om ugen.

Årsagen til den negative tendens for kvinder med lange arbejdsuger er ikke klar. Tidligere forskning viser dog, at kvinder har en tendens til at tage teten, når det kommer til familieansvar, og derfor risikerer at opleve et større pres og mere stress end mænd, der arbejder meget. 

Derudover kan arbejdet føles mindre tilfredsstillende for kvinder, fordi de kæmper med balancen mellem arbejds- og familieliv, mener forskerne bag studiet.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...