snot, forkølelse, sygdom

Når du vågner op med en næse fuld af snot, skal du tage en beslutning – blive hjemme eller tage på arbejde? 

© iStock

Førstehjælp til snot og tilstoppet næse

Skal du blive hjemme eller bør du tager på arbejde, når du er forkølet? Find ud af, hvor slemme dine symptomer er og læg en strategi.

31. januar 2017

Du vågner op en morgen og er fuldstændig stoppet i næsen. Hvad gør du – skal du tage på arbejde med risiko for at smitte kollegaerne? Skal du blive hjemme og hvile snotten væk? Her får du en snot-gå-væk-strategi: 

Pudser du næse hele tiden? Bliv hjemme!

Er du så snottet, at du ofte skal pudse næse og oven i købet nyser og hoster - så er det bedst at blive hjemme, hvis du vil undgå at smitte kollegaerne. 

Hver gang du pudser næse, øger du risikoen for at sætte smitte-spor, så husk at vaske hænderne hver gang.

Put dig under dynen, hold fødderne varme, og tag evt. lidt Echinacea, der er et udtræk fra planten rød solhat. Undersøgelser har vist, at det kan afkorte symptomerne på forkølelse med op til et døgn. 

Drik varme drikke – gerne noget med en bitter smag fx med citron, da det siges at virke mod tilstoppethed. Hønsekødssuppe kan derudover lette eventuel hoste. Derudover kan du prøve at få bugt med snuen med næsespray eller næsedråber. 

Er du stoppet til, men næsen løber ikke? Tag på arbejde!

Men selvfølgelig ikke, hvis du har høj feber, hoster, nyser konstant eller på anden måde er utilpas. 

Når du er på arbejde, så tænk på at være meget omhyggelig med at få vasket hænder, så eventuelle sekreter ikke smitter andre. Gør det til en vane at gå ud på toilettet, hver gang du skal pudse næse, så du kan vaske hænder ved håndvasken bagefter. Og hvis du nyser og hoster, så vend hovedet væk fra kollegaerne og gør det ned i albueleddet – ikke i hænderne og ikke ud i luften.

Forkæl dig selv med varme drikke, og vent med næsespray eller næsedråber til du kommer hjem. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...