frosne hindbær

Detox-kur: Dag 1

Første dag på detox kur skal du primært have fokus på, at rense ud med masser af vand, grøntsager og bær.

30. august 2016 af Michelle Kristensen

Sådan skal du spise på dag 1

  • Hele dagen: Drik 2 liter vand.
  • Morgen: Smoothie lavet af frosne jordbær, ½ banan, frossen spinat, mandelmælk, risproteinpulver og chiafrø. Tag 1 spsk. fiskeolie.
  • Formiddag: Grøntsagsjuice.
  • Frokost: En stor portion spidskålssalat med bagt sød kartoffel, stegte rødløg, kogte linser, tomater og med en dressing af tahin, hvidløg, gurkemeje, balsamico og vand. En kop grøn te.
  • Eftermiddag: 1 grape + 1 spsk. fiskeolie + grøn te.
  • Aften: En stor portion fennikelsalat med bagt rødbede, blåbær, kogte og stegte kikærter med en dressing af olivenolie, sennep, citron, stevia og vand. Drik grønsagsjuice til. (Lav en stor portion salat, og gem halvdelen til frokost dag 3).

 

Fokus på dag 1

 

Tank op med grønsager, omega-3-fedt, væske og bær. Undgå kød. Generelt skruer vi lidt ned for madmængden, da din fordøjelse har godt af at få ro og komme sig oven på en weekend med alt for meget mad.

Din krop er dehydreret efter weekenden, hvis du har fået lidt for meget alkohol og lidt for lidt vand, så i dag skal der tankes op! Din krop skal også i balance igen, hvis du har fået mange betændelsesfremmende fødevarer som fx sukker og hvede. Spis bær og fiskeolie. Fra bær får du en masse gode antioxidanter, og fiskeolien og chiafrøene giver dig omega-3-fedt, som dæmper inflammation i kroppen og ”smører” hjernen. Dagen er vegetarisk, så din fordøjelse får lidt ro efter at have arbejdet på fuld speed i weekenden. Hovedmåltiderne består i stedet af mange fiberrige grønsager, der kan få maven i gang igen og hjælpe med at ”massere” den.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...