Kvinde holder sig for næsen. Har åben mund.

Selv om du helst vil holde dig, skal du gå på toilettet, når du skal – ellers går tarmene deres egne veje. 

© iStock

Det sker der i kroppen, når du holder dig for længe

Når din afføring vil ud, så skal den have lov – så hurtigt som muligt. Ellers sker der ting og sager i tarmene, der ikke er spor sundt.

14. marts 2017 af Birgitte Muldbjerg

Måske vil du helst vente med at lave stort, til du er hjemme på dit eget, trygge badeværelse. Måske er det bare virkelig ubelejligt, når nummer to banker på - så du holder dig og venter til det passer bedre ind at gå på toilettet. Men uanset hvad, så er det rasende usundt ikke at lade naturen gå sin gang, når nu den insisterer. Se her, hvad der sker i din krop, når du holder dig for længe. 

Efter to timer

Du sætter tarmes lukkemuskler på overarbejde, og det kan føles som en krampeagtig smerte men også gøre, at lukkemusklerne ikke fungerer optimalt i fremtiden. Den ophobede afføring vil også gøre, at du føler dig oppustet.

Efter seks timer

Måske kan du faktisk ikke mærke, at du er overfyldt i tarmene, men det er ikke fordi afføringen på mystisk vis er forsvundet. Det er fordi, tarmen er begyndt at vænne sig til, at der er for lidt plads og forsøger at absorbere afføringen. Du er begyndt at få en regulær forstoppelse, hvor lort på den ene side forsøger at komme ud, men ikke kan, fordi andet lort spærrer vejen.

Efter 12 timer

Hvis du ikke har kunnet mærke din forstoppelse før, så kan du garanteret nu. Din mave bliver hård og udspilet, og du kan ikke gøre den flad, selv om du prøver. Måske kan du stadig ikke mærke, at noget af afføringen gerne vil ud, men det vil den – og så kommer noget helt ufrivilligt, inden du når på WC.

Og ENDNU længere …

Hvis din afføring bare ikke kommer ud i det omfang, der er naturligt, er det fordi, den bygger sig op i tarmen og blokerer. Og det kan faktisk ende i en kronisk forstoppelse, som i værste fald skal opereres væk. 

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...