Blod, moden kvinde former et hjerte med sine fingre
© iStock

5 ting, der påvirker din mentale sundhed

Vidste du, at fast food kan være nøglen til depression? Eller at stress faktisk kan være arveligt? Tjek bare disse 5 ting, der i den grad påvirker din mentale sundhed.

5. juni 2017 af Anja Bruneskjold

1. Fast food gør dig deprimeret

Og det gælder altså ikke kun burgere og pomfritter. Det gælder også andre præfabrikerede ting som fx kager og doughnuts. Forskning har tidligere vist, at folk, der er store tilhængere af fastfood, har 51 % større chance for at blive deprimerede - sammenlignet med de, slet ikke spiser fast food.

2. Du bliver stærk af at være social

Her menes der mental stærk. Og det gælder alt fra en grillaften med naboerne på vejen til at deltage ved diverse arrangementer i den lokale sportsklub. Det gør os stærke at høre til et sted og være en del af et fællesskab. Og så udfordrer det vores psyke at være i selskab med andre - noget, der gør os mentalt stærke.

3. Stress kan være bestemt

Et studie fra Archives of General Psychiatry viser, at folk med et lavt indhold af det stress-relaterede gen, var langt mere negative i stressede situationer sammenlignet med andre. Det lave indhold af genet kan være arveligt - og så hjælper det i øvrigt ikke, hvis du gerne vil undgå stress og angst.

4. En sund krop påvirker dit sind

Ja, det er ikke en skrøne, at krop og sind hænger sammen. Hvis du sørger for at spise sundt og varieret og dyrke motion regelmæssigt, vil du føle dig både gladere, mere overskudsagtigt og langt mindre stresset.

5. Angst kan påvirke dit hjerte

Et studie viser, at folk, der lider af panikangst, har langt større risiko for at få hjerteanfald og hjerterelaterede sygdomme. Symptomerne er bl.a. voldsom sved og hurtig vejrtrækning. Vi anbefaler, du kontakter din læge omgående.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...