Kvinde i træningstøj sidder afslappet i sofaen med en øl og ser træningsfilm i stedet for at gøre det, som filmen viser.

Mere mad og samme mængde inaktivitetet som i hverdagene gør weekenderne til vægtfælder.

© iStock

En doven weekend er værre for din vægt end en hel uge bag skrivebordet

Det kræver dog kun en lille ændring at gøre noget ved det, viser ny forskning.

8. marts 2016 af Tine Sandorf

Mange af os sidder rigtig meget ned i hverdagene. 

Men faktisk ser det ud til, at de stillesiddende weekender, som vi bruger på sofaen, cafébesøg, foran computeren og lignende, er værre for vores vægt end en hel uge foran skærmen på jobbet, peger ny forskning på.

Ifølge forskerne fra University of South Carolina, som står bag studiet, skyldes det formentlig, at vi bruger lige så meget tid på at sidde ned i weekenden, som vi gør i hverdagene, men at vi i hverdagene er bedre til at spise sundt og i de rette mængder, hvor vi lørdag og søndag har en tendens til at give mere los på madfronten.

20 minutter mere, hvor du er aktiv, gør en forskel

Kombinationen af samme mængde tid tilbragt på numsen og mindre kontrol med maden gør altså, at det er weekenderne, der øger kropsfedtet, tyder forskningen, der er lavet ved at følge 332 voksne i et år, på.

Det er dog let at ændre på de dovne weekender.

Forskerne rapporterer nemlig om, at kun 20 minutter mindre på numsen lørdag og søndag førte til et vægttab på op til næsten et kilo og 1,6 procent af kropsfedtet på et år, men den samme forbindelse kunne forskerne ikke se i hverdagene.

Byt rutinerne ud med nye vaner

De 20 minutter ekstra på benene er ikke træning, men blot det, at du rejser dig og er aktiv på en eller anden måde, gør forskellen.

Så byt noget af tiden på sofaen ud med at bevæge dig – for eksempel ved at stå op og se tv eller ved at lave mad, som kræver, at du står længere i køkkenet.

Her finder du flere bud på, hvordan du kan blive mere aktiv med små ændringer.

....

Hygger du dig lidt for meget i weekenderne?

I FORM Kostdagbog er til dig der elsker god mad, men gerne vil passe på kalorierne. Det er en service til dig, der gerne vil leve sundere og måske slanke sig om taljen. I FORM Kostdagbog er super nem at bruge, og du er sikret en god indsigt i dit daglige kalorieindtag.

 Prøv I FORM Kostdagbog i 5 dage gratis her.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...