Det er ikke til at komme uden om, at sex er sundt

Vidste du, at du kan få en flot ansigtsglød, booste dit humør og nedsætte risikoen for cancer og hjertesygdomme på én og samme tid? Og nej, det er ikke i form af en lille magisk pille eller en langtrukken og kedelig diæt.

26. maj 2016 af Helle Hartz for Sinful.dk

”Kuren” er såre simpel – og ikke mindst dejlig. Det er nemlig sex, der kan styrke din generelle sundhed på mange forskellige områder.

Der er efterhånden mange undersøgelser, der peger på, at sex er sundt for os. En af dem er foretaget af professor og sexterapeut Sandra L. Caron, der arbejder på University of Maine. Hun har undersøgt fordelene ved at dyrke sex og er kommet frem til den konklusion, at sex er specielt gavnligt for helbredet, hvis man får orgasme. Så man behøver altså ikke nødvendigvis have en partner at dyrke sex med for at opnå alle disse fordele, da orgasme jo også er noget, man kan klare ”på egen hånd”.

Og det er noget, der understøttes af en anden undersøgelse foretaget af dr. David Weeks fra Royal Edinburgh Hospital. Gennem 10 år fulgte han en gruppe ældre mænd og kvinder, der alle havde et aktivt sexliv, og han fandt ud af, at de alle så 5-7 år yngre ud, end deres faktiske alder. 

Nu tror du måske, at du skal være en ren maratonløber på lagnerne og gøre det hver eneste dag, men det er ikke tilfældet. For David Weeks' undersøgelse viste også, at kvalitet var lige så vigtig som kvantitet. For de testpersoner, der havde dyrket sex, som de selv klassificerede som 'kærligt', var dem, der havde oplevet den tydeligste aldersforyngende effekt.

Er du stadig ikke overbevist, så se endnu flere gode grunde her:

Sex forbrænder kalorier

Langt de fleste af os slås med en dårlig samvittighed over, at vi ikke får dyrket nok motion, og at fitnesskortet måske ikke bliver brugt helt så meget som det kunne. Men det kan der heldigvis gøres noget ved på en meget sjovere måde end at prygle romaskinerne i træningscenteret. I gennemsnit forbrænder vi nemlig omkring 120 kalorier ved en halv times lagengymnastik. Så hvis I bare dyrker sex 3 gange om ugen á ½ times varighed, har I lige sparet omkring 450 kalorier.

Sex giver en bedre søvn

Og lad os lige holde fast ved den dér motion. De fleste af os har sikkert oplevet, at hvis vi har gået en god, lang tur i skoven, er vi mere afslappede om aftenen og føler os naturligt trætte. Konklusion: Når du bruger kroppen, sover du bedre. Men hvis nu vejret er dårligt, eller du bare ikke gider trisse skoven tynd, er der andre muligheder: Efter en orgasme bliver man afslappet, lidt på samme måde som efter en lang gåtur, og derfor har du også nemmere ved at falde i søvn.

Sex kurerer hovedpinen

Nu er det slut med undskyldningen ”Ikke i aften, skat!”. Når du dyrker sex, producerer kroppen ekstra meget oxytocin, der også kaldes ”lykkehormonet”. Studier viser, at en stigning af oxytocinniveauet i kroppen kan lindre smerter – lige fra hovedpine til menstruations- og ledsmerter. Så selvom det måske kan synes lidt uoverskueligt, hvis du har ondt i hovedet, så giv det lige en chance, og se, om du ikke får det bedre efter en god omgang sex.

Sex styrker dit hjerte

Når du kaster dig ud i sex af den gode slags – sådan noget, der både giver gåsehud, svedig krop(pe) og hjertebanken, kommer dit hjerte på overarbejde. Men det gør bestemt ikke noget i denne her sammenhæng. For den seksuelle aktivitet sender blodet ud i alle kroppens krinkelkroge, og det holder både de store og de små kar i vigør. På den måde nedsætter du risikoen for at få en hjerneblødning eller et hjerteanfald betydeligt.

Sex holder hjernen skarp

Dit hoved og din krop hænger uløseligt sammen. Tilstrømningen af blod til alle dele af kroppen inkluderer nemlig også hjernen. Hvis du også gerne vil holde øverste etage stimuleret, er sex en god løsning. Hvis din hjerne er gennem-iltet, er den også friskere. Og en frisk hjerne gør dig endnu bedre til at tænke klart og lære nyt. Så lagengymnastik er også hjernegymnastik.

Sex renser ud

En grøntsagsjuicekur er godt, hvis du vil have renset ud i systemet. Men en lige så effektiv kur er, når din blodgennemstrømning er oppe at køre. Når du er ophidset og har orgasmen inden for rækkevidde, sker der noget med blodgennemstrømningen, som suser gennem årene. Og det er alfa og omega for et godt helbred. Det renser ud og giver nyt liv til hjernen og organerne.

Sex gør dig yngre

Hvis du også gerne vil se 5-7 år yngre ud, ligesom forsøgspersonerne fra Edinburgh, skal du bare komme. - Igen, og igen, og… Hver gang du får en orgasme, øges produktionen af hormonet DHEA. Udover at det holder huden ung, er det også en ren immunforsvars-booster, som virker reparerende og antidepressivt. Så hvis du har god sex og lige så gode orgasmer, så kan du få et længere (og skønnere) liv.

Sex styrker musklerne

Noget træning er sjovere end andet. Og nogle muskelgrupper fortjener ekstra opmærksomhed, så du kan få et sundt sexliv. Hvis du træner din bækkenbund med bækkenbundskugler, styrker du dit underliv på flere forskellige måder: Du undgår inkontinens og får større kontakt med området, så du kan få (endnu) bedre orgasmer.

Sex forebygger kræft

En undersøgelse fra Harvard Universitet har vist, at mænd, der har mere end 20 udløsninger om måneden, i gennemsnit har 33 % lavere risiko for at udvikle prostatakræft sammenlignet med andre mænd. Forskerne forklarer det med, at testosteronniveauet i kroppen forhøjes ved udløsning, hvilket dermed nedsætter muligheden for at udvikle prostatakræft. Og her betyder det ikke noget, om manden får udløsningerne sammen med en partner eller solo. Så bare kom!

Så det er ikke til at komme uden om: Sex gavner os, både udenpå og indeni, så dyrk din sundhed i soveværelset – både med og uden en partner. Skulle du stadig mangle inspiration til at sanselige sengelege, så kunne tage at prøve med noget sexlegetøj. Der er masser at vælge imellem, og her er et par bud - både til singlen og parret.

Stronic Eins Dildo Pulsator er et nyskabende produkt inden for dildoer, da denne bevæger sig frem og tilbage i stødende bevægelser, ligesom en mand ville gøre. Med sine enkle kurver og ergonomisk korrekte design, er den både stilfuld og feminin og sikrer optimal nydelse.

We-Vibe 4 er verdens mest populære parvibrator. Hun indfører den smalleste del af vibratoren i skeden og placerer den tykkere del på klitoris, og mens hun bærer den, kan han trænge op i hende, så den smalle del stimulerer hendes G-punkt og hans skaft på samme tid. Derudover kan den styres via en smartphone app, så han kan styre den via mobilen, selvom han sidder på den anden side af jordkloden.


En lille historie til sidst...

En skotsk psykolog gennemførte et studium, hvor han observerede en gruppe på 46 personer, der jævnligt oplevede stress. Forsøget gik ud på at måle personernes blodtryk, mens de var under pres ved vigtige præstationer, når personerne vel at mærke lige havde dyrket sex forinden.

Og her viste sig noget interessant: De personer, der havde haft sex lige før deres krævende præstation, kunne klare deres udfordring med nedsat stresspåvirkning. Nogle af de hormoner, der frigives ved sex, modvirker stresshormoner, som adrenalin.

Lige så interessant var det, at det kun var personerne, der havde dyrket god, gammeldaws sex (altså ind-ud måden), der havde lavere blodtryk i den efterfølgende stresssituation. Onani og oralsex havde ikke den samme effekt. Så nu ved du, hvad du skal lave før din næste eksamen eller jobsamtale.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...