Kvinde sveder og drikker vand på strand
© iStock

5 tips til at holde dig nedkølet i sommervarmen

Selvom vi alle elsker sol og varme, kan det nogle gange blive FOR varmt. Men med disse 5 tips kan du holde dig nedkølet i løbet af sommeren.

1. juli 2017 af Mette Bundgaard & Inge Eriksen

5 kølige tips til sommervarmen

Er du ved at koge over, selvom du for længst er krøbet ind i skyggen? Vi køler dig ned med 5 kolde tips her.

1. ansigtsspray

Et pift fra en ansigts-spray med kildevand køler og forfrisker. Sprayen er nem at have med i tasken.

2. fodbad

Tag et iskoldt fodbad, eller læg kolde omslag på fx håndled og ankler. Her ligger pulsårerne tæt på hudens overflade, og via blodet kan du derfor hurtigt blive kølet ned.

3. ventilator

En ventilator giver dig en forfriskende brise såvel på kontoret som i stuen eller i soveværelset om natten.

4. aftersun

En aftersun køler i sig selv en varm hud, men endnu bedre effekt får du, hvis du opbevarer cremen i køleskabet.

5. vandmad

Vand er et must i varmen, men mad med et højt vand-indhold har også en læskende og kølende effekt. Så gå bare amok i agurk, tomater, peberfrugter, meloner og jordbær.

Du kan f.eks. lave en læskende vandmelonshake

Blend en halv vandmelon med 2 håndfulde isterninger og 1 tsk. honning. Hæld op i to store glas – og voila! 

Vidste du ... at vandmelon indeholder 92 pct. vand?

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...